Jerk W. Langer

 

 

Foredrag

Guider

Spørg mig

Hvem er jeg

Kontakt

Forside

 

Læs om mine FOREDRAG

 

Se mine

GUIDER TIL SELVHJÆLP:

 

- Blodtryk

 

- Slidgigt

 

Facebook 

 

Fortæl mig om dine erfaringer med Roskildesyge

 

 

ROSKILDESYGE

 

 

Roskildesyge er den sygdom, der oftest smitter os gennem fødevarer.

      Sygdommen bryder jævnligt ud på sygehuse og institutioner. Men også i dit eget hjem kan du rammes, sådan som det bl.a. kendes fra flere sager med importerede frosne hindbær.

      Læs her om sygdommen, og hvad du selv kan gøre.

 

af Jerk W. Langer

(opdateret 2. oktober 2012)

 

 

Hvad er roskildesyge ?

Roskildesyge er det danske navn på en smitsom maveinfektion, der skyldes virus, og som forårsager opkastning, diarré og mavesmerter i 1-2 dage. Du kan også møde den under navne som mave-influenza, omgangssyge, smitsom kvalme eller viral gastroenteritis.

      Roskildesyge forekommer over hele verden og kaldes internationalt bl.a. for Norwalk disease.

 

Her rammer den

Roskildesyge bryder især ud på hospitaler, institutioner og i lukkede miljøer i november-marts, når mange mennesker er tæt samlet. Sommerudbrud kan forekomme, fx i en lejr.

 

Symptomer

Roskildesyge begynder typisk 24-48 timer efter, at du bliver smittet med virus gennem inficerede fødevarer.

      Typiske symptomer er kvalme med opkastning, diarré og mavesmerter, altså en klassisk maveforgiftning – eller “ud-af-begge-ender” syge.

      Symptomerne kan afhænge af alderen: Diarré er hyppigere blandt voksne, mens opkastning oftere rammer børn. Mange får også hovedpine, feber, kulderystelser og muskelsmerter ligesom ved en influenza.

      Sygdommen varer 1-2 døgn og har ingen eftervirkninger, hvis du i øvrigt er rask. Men syge, svækkede og ældre kan få væskemangel, som kræver behandling. Derfor tages det alvorligt, når roskildesyge bryder ud på en hospitalsafdeling.

 

Behandling

Hos langt de fleste går roskildesyge over af selv. Antibiotika virker ikke på virus, så det skal du ikke bruge.

      Det vigtigste er at drikke rigeligt væske for at erstatte tabet fra diarré og opkastning. Put gerne lidt sukker og salt i, så væsken optages bedre i kroppen. Frugtjuice er også godt. Eller prøv en energisportsdrik.

      At du ikke rigtigt kan spise noget, betyder ingenting i de få dage sygdommen varer. Men prøv gerne de gamle husråd med revne æbler eller ristet brød.

 

Eksempler på udbrud

Roskildesyge bryder konstant ud herhjemme, og i 2011 har der været mange tilfælde. Så det følgende er blot eksempler på, hvordan det kan gå.

     Importerede frosne hindbær fra Serbien gav udbrud i juli 2011, samt også i januar 2011 på bl.a. Køge Sygehus med over 100 tilfælde af opkast og diarré blandt personalet. På Frederiksberg Hospital i januar 2011 blev tre medicinske afdelinger blevet lukket, og patienterne overført til andre hospitaler. 30 ansatte hos en virksomhed i Herlev også blev ramt efter at have spist frosne hindbær i kantinen.

      Januar 2009 var fransk Lollo Bionda-salat skyld i over 350 tilfælde, der havde spist smørrebrød eller sandwich pyntet med salaten, som blev solgt til både cateringvirksomheder og i supermarkeder. Smitten skete formentlig, da franske kloakker flød over, hvorefter menneskelig afføring strømmede ud på de marker, som salaten voksede på.

      December 2007 var der udbrud på flere sjællandske sygehuse. Ni mennesker blev i juni 2007 ramt af Roskildesyge med virus, der sandsynligvis stammede fra et parti frosne kinesiske hindbær anvendt i en lagkage.

      I 2006 var der bl.a. udbrud forårsaget af inficerede østers. November 2006 konstateredes flere udbrud på jyske sygehuse. December 2006 blev 90 personer ramt efter at have spist sandwich og foccacia-boller med pålæg og salater fra et københavnsk cateringfirma.

      Oktober 2005 fik ca. 100 mennesker roskildesyge efter at have spist mad fra et uddannelsescenter i Jægerspris. Smitten stammede fra en inficeret person.

      Maj 2005 fik 450 patienter og ansatte på Aalborg Sygehus roskildesyge af en kvarkfromage lavet med frosne hindbær fra Polen. Juni 2005 blev 470 pensionister på Sjælland syge af de samme hindbær. August 2005 blev hindbær fra samme parti serveret på en restaurant og to plejehjem, så 130 blev syge. Mindst fem mennesker, der i forvejen var gamle og svage, er døde efter at have spist bærrene.

      Vinteren 2003/2004 blev op mod 5.000 mennesker ramt på danske sygehuse, da roskildesyge hærgede 46 sygehusafdelinger og lukkede seks. I 2002 var der 46 udbrud af roskildesyge på 22 sygehuse, og 524 personer blev syge.

 

Skyldes virus

Infektionen skyldes noro-virus. Der er forskellige beslægtede virus i Noro-familien, og det enkelte virus opkaldes gerne efter det sted, hvor det første gang bliver fundet.

      Den dominerende virustype ved udbrud på danske sygehuse hedder i fagsproget genogruppe II type 4, også benævnt Lordsdale.

      Virus-gruppen blev opdaget i 1972 i byen Norwalk i den amerikanske stat Ohio (og derfor kaldtes Noro-virus indtil for nylig generelt for Norwalk-virus).

      Andre medlemmer af familien er bl.a. Hawaii, Snow Mountain, Montgomery County og Sapporo. Lidt forvirrende kaldes de tilsammen også for Norwalk-lignende virus (engelsk: Norwalk-like virus) eller calici-virus.

      Noro-virus er ret modstandsdygtig og kan overleve op til 60-70 grader. Ved almindelig stuetemperatur klarer det sig i flere dage udenfor kroppen.

 

Smitte

Roskildesyge er meget smitsom. Ofte bliver halvdelen af de virusudsatte personer syge.

      Blot 10-100 virus-partikler er nok til at smitte et menneske. Der kan være 1 million virus-partikler pr. gram afføring eller opkast.

      Noro-virus kan både smitte gennem rå madvarer og vand, som er blevet forurenet med ekskrementer fra en syg. Herhjemme er det bl.a. på sygehusene, at sygdommen kan hærge.

      Blandt de sårbare fødevarer er koldt fremstillet “klar-til-at-spise mad” såsom salater, sandwich etc., der har fået virus på sig fra en smittet person. Skaldyr fra forurenet vand, fx østers, er en anden smittekilde.

      Udbrud kan også skyldes drikkevand fremstillet af overfladevand, samt ske via svømmebassin og strand. Desuden kan roskildesyge smitte direkte mellem mennesker, især i familier og på sygehuse.

      Sygdommen smitter ikke fra dyr.

 

Så længe smitter du

Du udskiller smitsomme virus med afføringen op til 48 timer efter, at diarreen er holdt op. Typisk kan du møde på arbejde igen, når du har været rask en dags tid. Men hvis du arbejder i daginstitution, i plejesektoren, på sygehus eller i en fødevarebutik, bør der gå to dage.

 

Undgå Roskildesyge

Det bedste er naturligvis at fjerne smittekilden (en smitsom person i køkkenet, forurenet vand eller føde). En syg må ikke håndtere mad eller have nær kontakt med patienter på sygehus, ældre etc. For alle er det vigtigt at:

 

- Vask hænder med sæbe efter toiletbesøg samt før madlavning.

- Pas på med skaldyr, der bør opvarmes grundigt, før de spises.

- Vask rå grøntsager omhyggeligt.

- Du bør altid varmebehandle frosne hindbær, dvs. at de tøs op og koger i et minut for at dræbe eventuelle virus.

- Bær handsker ved kontakt med en sygs afføring eller opkast.

- Der findes ingen vaccine til at forebygge infektionen.

 

Hindbær

Alle fødevarevirksomheder ssåom plejehjem, hospitaler,

restauranter, caféer og bagere skal give frosne hindbær et opkog i 1 minut, inden hindbærrene benyttes i fx desserter, kager og smoothies, som ikke bliver opvarmet inden servering.Dette lovkrav gælder kun for frosne hindbær, men ikke for friske hindbær.

 

Diagnose

Det er besværligt at stille diagnosen med sikkerhed i laboratoriet.

      Så ofte stiller lægen en sandsynligheds-diagnose baseret på, at afføringen tester negativt for bakterier, at flere mennesker på et lille område har de samme symptomer, at symptomerne typisk er 1-2 døgn om at bryde ud, og at sygdommen er overstået efter 2 døgn.

      I tvivlstilfælde kan en afføringsprøve testes for Noro-virus.

 

Hvor stammer navnet fra ?

Lægen Rischel beskrev i Ugeskrift for Læger som den første herhjemme tilstanden ud fra nogle sygdomstilfælde på Anholt i juli 1935, hvor han havde holdt sommerferie. Da hed tilstanden epidemisk nausea (smitsom kvalme).

      En tredjedel af Roskildes indbyggere fik i vinteren 1935 let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Navnet roskildesyge anvendtes første gang i Ugeskrift for Læger i januar 1936, som beskrev epidemien. I artiklen “En ejendommelig epidemi i Roskilde” konkluderede lægen Juel Henningsen, at det drejede sig om den samme sygdom som på Anholt.

  

Forsiden

Alt materiale på www.jerk.dk er beskyttet af lov om OPHAVSRET

Copyright © 2012

Jerk W. Langer

All Rights Reserved

Ses bedst med Internet Explorer på PC

Oplysningerne på www.jerk.dk er kun beregnet til information. Materialet kan på ingen måde tages som erstatning for kompetent lægefaglig rådgivning eller behandling. Indholdet på www.jerk.dk kan og skal ikke anvendes til at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

The documents contained on www.jerk.dk are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. It cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.