Jerk W. Langer

Foredrag

Bøger

Spørg mig

Hvem er jeg

Kontakt

Forside

Robinson-Ekspeditionen

set med lægens øjne

af Jerk W. Langer, opdateret 17. august 2008

Lægelige fakta om

Robinson-Ekspeditionen

Når det går helt galt

En opgørelse af 78 tidligere svenske deltagere viser, at:

- 54 % blev syge under ekspeditionen.

- 58 % blev syge, da de kom hjem.

- 28 % havde stadig helbredsproblemer 8 måneder efter hjemkomsten.

Den svenske ekspedition i 1999 var den hidtil farligste i TV-seriens historie. Mindst 15 mennesker kom på sygehus under turen eller efter hjemkomsten. To måtte hjemsendes med henholdsvis brystsmerter og nakkeskade, en rev skulderen af led, og fem fik bortopereret bylder. Hvortil kom høj feber, diarré, og alt det andet sædvanlige.

      Den svenske læge turde ikke tage ansvaret, men sagde op i protest og forlod ekspeditionen midt i det hele. Så det kan blive for slemt, selv for lægen.

      På den norske 1999-ekspedition huggede en deltager spidsen af sin tommelfinger under flækning af en kokosnød. Han var i øvrigt selv læge og fortsatte ekspeditionen efter at have fået syet fingerspidsen på igen.

      Den første deltager, som blev stemt ud af verdens aller første Robinson-ekspedition (svensk TV 1997), begik selvmord kort efter hjemkomsten. Denne ulykkelige hændelse antages at være uden forbindelse med ekspeditionen.

Testes før afrejsen

Alle deltagere bliver checket både fysisk og mentalt inden afrejsen. Der siges god for deltagelsen af såvel læge som psykolog.

      I den fysiske helbredstest får deltageren bl.a. målt arbejds-EKG, fedtprocent, blodprocent, blodsukker, kolesteroltal og levertal. Man skal kunne svømme 200 meter.

      Der vaccineres, afhængigt af rejsemålet, typisk mod japansk hjernehindebetændelse, leverbetændelse A (hepatitis), stivkrampe, difteri, polio (børnelammelse) og tyfus. Der er sædvanligvis ingen fare for malaria i det område, hvor ekspeditionen foregår. SARS er i dag kun en teoretisk risiko.

      Men ikke alt opdages. Den 28-årige Natasja R. Hansen (deltager 2004) blev gravid lige inden afrejsen til ekspeditionen. Hun blev siden taget ud, da underernæring og stress ikke går sammen med en graviditet.

Kroppen tærer på sine depoter

I de første afsnit af Robinson-ekspeditionen ser alle deltagerne friske, sunde og velnærede ud. Men som ugerne går, viser kroppen tegn på den hårde belastning.

      Når deltageren passerer sultegrænsen, begynder kroppen at tære på sine depoter for at få den nødvendige energi - og dét skaber ravage.

      Disse forandringer rammer kroppens organer forskelligt: Muskler og lever kan skrumpe ned til halvdelen af normal størrelse, mens hjerte og hjerne næsten ikke påvirkes.

Sulten gnaver

Et menneske kan teoretisk overleve uden føde i 6-8 uger. Uden vand klarer man sig derimod kun ganske få dage i de varme omgivelser. Robinson-deltagerne får derfor alt det vand, som de har brug for.

      Allerede efter de første dage begynder sulten at gøre deltagerne sløve og irritable. Forklaringen er, at hjernen påvirkes af ophobede affaldsstoffer fra de nedbrudte muskelproteiner.

      Så småt omstiller stofskiftet sig til de få kalorier og begynder at omdanne fedtet fra depoterne til ketonstoffer, som hjernen bruger som energi. Hjernen kan nemlig ikke forbrænde fedt.

      Stofskiftet sænkes for at spare energi. Det gør deltagerne sløve og dvaske. De sover og hviler meget mere, end man umiddelbart får indtryk af på TV-skærmen.

      Inden konkurrence og dyst får deltagerne gerne lidt frugt for at give dem et pift energi. Ellers ville vi seere nok kede os for meget.

Tænker kun på mad

Manglen på mad kommer hurtigt til at fylde rigtig meget i deltagerens horisont. Når de i en kappestrid præsenteres for madpræmier, bliver de helt salige. De tænker på mad i alle afskygninger.

      Henrik Ørum (2002-vinder) fortæller, at deltagerne lavede et tankeeksperiment om at kunne vælge mellem den smukkeste kvinde i hele verden, eller få den dygtigste kok til at lave mad. Alle valgte kokken. Det samme var tilfældet, da valget blot stod mellem kvinden og en enkelt pizza. Så meget betyder mad, når man sulter.

      Men selv om man er sulten, skal man passe på, hvad man spiser på øen. Nordmanden Erik Torjusen (2001-deltager) fik en voldsom maveforgiftning efter at have spist nogle små grønne giftige nødder, så han måtte have morfin og blev taget ud af ekspeditionen.

Tærer mere på muskler end fedt

Veltrænede slanke muskelbundter taber sig hurtigere end dem med deller på maven. En i forvejen slank deltager har kun muskelvæv tilbage at tære på for at få energi under sulten. Stofskiftet skal imidlertid forbrænde mere end dobbelt så mange gram muskelprotein til at skaffe energi, som når det forbrænder fedt.

      Forklaringen er, at 1 gram fedt (deller) giver 9 kcal energi, mens kulhydrater og proteiner (muskler) kun giver 4 kcal. pr. gram.

      Da de muskelstærke mænd typisk har lav fedtprocent og dermed små fedtdepoter, taber de sig flere kg end kvinderne og ser derfor mere magre ud.

      Mændenes muskeltab betyder desuden, at forskellen i muskelstyrke mellem kønnene i løbet af ekspeditionen udjævnes noget til kvindernes fordel.

Vægten rasler ned

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte deltagere taber sig. Typisk drejer det sig om 6-12 kg.

      Det største vægttab, som jeg kender til, står Antoni Matacz (svensk 2002-vinder) for. Han tabte 21 kg på 6 uger og gik fra 102 kg til 81 kg.

      Britt Thorhauge (2001-deltager) havde tabt mere end 10% af sin legemsvægt, da hun blev stemt ud. Ellers havde TV-ledelsen trukket hende ud af frygt for hendes helbred.

      Omvendt tabte Lærke Bregenhøj (deltager i 2000 og 2002) næsten intet under sin første ekspedition, hvor hun nåede finalen. Det viser, at hun nok ikke behøver spise ret meget til daglig, og at hendes såkaldte luksusforbrænding er meget lav.

Risiko for anorexi ?

De fleste tager efter Robinson-ekspeditionen uden besvær de tabte kilo på igen. Men Christina Vilsøe (deltager 2000 og 2002) lå fire måneder efter hjemkomsten i 2002 stadig 9 kg under sin idealvægt, idet hun kun vejede 50 kg trods sin højde på 169 cm.

      Hun afviste selv at have en spiseforstyrrelse, men det er ingen hemmelighed, at allerede på ekspeditionen var TV-holdet bekymrede over, hvor afkræftet og afpillet hun var. De tilkaldte på et tidspunkt lægen for at holde ekstra øje med hende.

      Man kan ikke afvise, at det ekstreme vægttab i værste fald kan udløse en tankegang med fiksering på mad og kalorier. Og at det kan trigge en spiseforstyrrelse som anorexi eller bulimi, fordi personen får svært ved at genskabe et naturligt og afbalanceret forhold til mad.

Synkrone menstruationer

Kvindernes menstruation går ofte i sync, således at de bløder på samme tid.

      Til gengæld får de fleste højest én blødning, fordi vægttabet sætter en stopper for cyklus.

      Efter hjemkomsten tager det ofte flere måneder, før cyklus er regelmæssig igen.

      For at slippe for blødninger, der kan være lidt upraktiske under ekspeditionen, vælger nogle deltagere at tage p-piller hele tiden for helt at undgå menses.

Solstik

Deltagerne får al den væske, som de ønsker. Men alligevel kan man kollapse pga. sol og varmen på over 45 grader.

      Det skete i 2002 for Biker-Jens (Jens Romundstad, deltager 1998 og 2002), da han havde vundet kappestrid om at stå længst med den ene arm bundet op i den klassiske vandspands-udholdenhedstest.

      Bagefter dejsede han omkring med solstik og brækkede sig foran de andre deltagere. "Jeg kunne slet ikke se noget. Alt var sort", sagde han.

      Dehydrering betød, at Duddie Staack (deltager 2004 og 2007) efter lægens undersøgelse måtte tilbringe natten på sygehus for at få væske sprøjtet direkte i blodet.

Farvel hårpragt…Goddag dun…

Mange af kvinderne taber noget af hovedhåret, fordi hårenes vækstfase bliver synkroniseret. Det samme kan i øvrigt ske efter en graviditet eller svær infektion.

      Hårtabet kan stå på flere måneder efter ekspeditionen, som det skete for Malene Hasselblad (2001-vinder, 2007-deltager). Men det vokser altid ud igen.

      Under ekspeditionen får kvinderne ofte mange små dunede hår på huden i takt med vægttabet. Det samme ses hos piger med anoreksi.

Psykisk stress

Mange deltagere binder sig følelsesmæssigt tæt til hinanden, fordi de er fælles om at være i en både fysisk og psykisk presset situation. Usikkerheden overfor hvad der skal ske, er med til at ryste dem sammen mod den ”ydre fjende”.

      Derfor reagerer nogle deltagere meget kraftigt, når en nær følelsesmæssig allieret bliver stemt ud. Som om de glemmer, at de i bund og grund kun deltager i et spil.

      Mange virker splittede over, at de på én gang gerne vil være nære venner med andre deltagere, men samtidig er hårde konkurrenter.

      Belastende er naturligvis nederlaget, når man selv bliver stemt ud af mennesker, som man stolede på. Som da Thomas Højberg og Hans Helgren (2003-deltagere) afsnit efter afsnit på taber-øen Utopia ikke kunne forlige sig med, at de var færdige i spillet.

      Særlig slemt i 2003 var fjendskabet på taber-øen Utopia mellem Niels Buch og Hans Helgren, der førte til gensidige fysiske trusler. De var begge ambitiøse og frygteligt frustrerede over nederlaget. Samtidig var Niels og Hans udpræget alfa-hanner med naturlig autoritet og lederevner, som fik dem til at kæmpe indbyrdes om den dominerende rolle.

De lugter…

Sulten får kroppen til at omdanne fedt til såkaldte ketonstoffer, som hjernecellerne skal bruge som energikilde. Desuden frigiver muskelnedbrydningen en del aminosyrer til blodet.

      Begge ting er med til at give deltagerne dårlig ånde og ubehagelig kropslugt efter ca. to uger på øen.

      Tidligere ekspeditionsleder Thomas Mygind har fortalt, at deltagerne i visse vindretninger kan lugtes på 100 meters afstand. For at vise deltagerne lidt solidaritet, vaskede han sig ikke og børstede ikke tænder de dage, hvor han skulle være sammen med deltagerne.

      En anden vigtig årsag til den kraftige kropslugt er naturligvis mangel på sæbe og varme brusebade. Selv mærker personerne ikke hinandens lugt – på samme måde som når hvidløgsspisere ikke fornemmer deres egen ånde.

…og prutter

Deltagerne har masser af luft i maven. Mændene er angiveligt ret ligeglade og prutter løs, når lejligheden byder sig.

      Men kvinderne er ofte mere sippede - i hvert fald i starten. Efterhånden flytter kvindernes prutte-grænser sig dog også, og de bliver lige så uhæmmede som mændene.

Sex-driften falder

Der er altid meget snak og mange rygter om, hvorvidt deltagerne har sex på ekspeditionen. Og noget foregår der da også, har tidligere ekspeditionsleder Thomas Mygind udtalt.

      Men uden mad og drikke, duer helten ikke. Så sexlysten er hos de fleste noget af det første, der forsvinder.

      Kroppen prioriterer overlevelse, så energikrævende processer som sex skæres væk, da det vil koste for mange kalorier. Man føler sig heller ikke specielt lækker, når man ikke kan komme i bad eller børste tænder.

      Biker-Jens (Jens Romundstad, deltager 1998 og 2002): ”Hvis jeg kunne vælge mellem verdens dejligste kvinde og en pizza, så tog jeg pizzaen”.

      Frank Quistgård (2003-vinder): ”Selv hvis de sendte Britney Spears ind, ville det ikke give liv i mine nedre regioner. Man tænker kun på mad, alt andet er ligegyldigt”.

Akut syg

Foruden egen læge og sygeplejerske samarbejder ekspeditionen med det lokale hospital og et sygehus længere væk. Til alle konkurrencer og øråd checkes deltagerne forinden.

      Ønsker en deltager lægehjælp, skal vedkommende selv anmode herom. Der har dog været situationer, hvor andre deltagere måtte tilkalde hjælp over nødtelefonen.

      Flere gange er en deltager blevet akut syg og er taget ud af ekspeditionen. I 2002 kollapsede Dan Marstrand (1999-vinder, 2002-deltager) med kredsløbschok og puls på kun 33, således at TV-fotograferne måtte bryde alle regler og give ham juice og chokolade for at få blodsukkeret op. Han var indlagt i seks dage. Forinden havde han på 12 dage tabt 10 kg.

      I den svenske Robinson-udgave er flere deltagere blevet akut syge og måtte udgå. Bl.a. en narkoselæge i 50-årsalderen, der i 1999 blev taget akut ud, fordi han fik brystsmerter som tegn på hjertesygdom.

Alvorlige skader under ekspeditionen

Flere deltagere er kommet ganske alvorligt til skade under kappestrider og dyster. Inden konkurrencer og dyster får deltagerne nøje gennemgået øvelsen og banen (det ser vi ikke på TV) og får indskærpet råd om sikkerheden.

      Men så snart konkurrencen er i gang, er det nemt at blive grebet af situationen, så forsigtighedsreglerne kastes overbord. Så stiger risikoen for ulykker.

      Ved alle konkurrencer er der læge og sygeplejerske til stede, som hurtigt kan assistere med førstehjælp.

      En svensk deltager faldt i 2001 med panden mod en klippe. Han fik kraftig hovedpine, opkastninger og synsforstyrrelser. Da lægen kom nogle timer senere, var deltageren bevidstløs og måtte flyves hjem til Sverige.

      Stig Witzner (deltager 2003 og 2007) kvæstede under et spring venstre fod. Tre knogler brækkede, og én blev helt knust. Med en kompliceret teknik fik han indsat 11 skruer, 2 titaniumplader og kunstig knoglemasse i foden.

      David Camacho (2003-deltager) fik en alvorlig hjernerystelse og midlertidig lammelse af det ene ben, da han faldt på en glat klippe. Efter hjemkomsten til Danmark havde han stadig lysskyhed og hovedpine pga. hjernerystelsen.

      Ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg blev i 2005 bidt i venstre endebalde af en giftig skolopender, som om natten var kravlet ind gennem hans myggenet. I dag har han et ar som minde. Også Nis Staack (2005-deltager) blev bidt af en skolopender, der sendte ham på sygeophold og siden ud af ekspeditionen. En skolopender er et 10-12 cm langt tusindben, som er meget almindeligt i Østen.

      Karin Skovsgaard Jensen (deltager 2004) har siden sin deltagelse haft konstante og stærke lændesmerter. Der er angiveligt påvist skader og betændelse på sener og ledbånd ved nederste lændehvirvel pga. overbelastning i dysten ”The battle”. Der kæmpede deltagerne i en time to mod to, mens de med arme og overkrop skubbede til en tyk træstamme, som kunne dreje rundt.

Alvorlige problemer efter hjemkomsten

Malene Hasselblad (2001-vinder, 2007-deltager) blev efter hjemkomsten indlagt på sygehus med infektioner, kraftigt hårtab og influenzasymptomer. Det var en følge af den voldsomme afmagring, som har svækket hendes immunforsvar og påvirket hårsækkene.

      En svensk mand fra 2001-ekspeditionen havde efterfølgende i over et år problemer med blodtrykket og hjertet og blev hurtigt udmattet. En anden svensker fik problemer med korttidshukommelsen.

      Da nordmanden Nina Grenness (2000-deltager) kom hjem fra ekspeditionen, besvimede hun pludselig på gaden i Oslo og slog to tænder ud. Formentlig som en efterreaktion på sulten.

Psykiske efterveer

”Min erfaring fra at lave Robinson Ekspeditionen i snart 20 lande er, at stort set alle, der har deltaget, er kommet stærkere og bedre ud af det”, sagde den tidligere ansvarlige TV-chef Hanne Danielsen.

      Man kan altid diskutere, hvad det er for en type mennesker, der melder sig til en Robinson-ekspedition. Nogle er formentlig gået lidt i stå i livet og trænger til et skub fremad. Andre vil have deres 15 minutters berømmelse. Andre igen skal bare have en sjov oplevelse.

      Men ikke alle magter at tackle berømmelsen. Ej heller, at den for de fleste kun er forbigående, fordi den ikke skyldes en selvstændig præstation og dygtighed, men ”blot” at man deltager i en TV-udsendelse. Kun få deltagere er interessante for pressen bare nogle måneder senere. Det slår hårdt, hvis man fx har drømt om at blive vært på sit eget TV-show.

Barske konkurrencer og rå sandheder

Barske konkurrencer kan måske give svage sjæle psykiske efterveer. I 2002 blev deltagerne levende begravet under sandet i en snæver kiste, som de skulle kæmpe sig ud fra. Sådanne oplevelser kan efterfølgende fremkalde mareridt og angstanfald, såfremt man i forvejen er disponeret herfor. Men er man psykisk stærk, klares den slags uden problemer.

      Spørgsmålet er, om de mange kritiske ord – både sandheder og løgne - som deltagerne siger om hinanden, både i selve udsendelsen og i medierne, kan bringe et skrøbeligt sind ud af balance. En anden belastende situation er nederlaget, når man bliver stemt ud i ørådet.

Til psykolog bagefter

Den danske Robinson-ekspeditionen 2002 var så psykisk brutal, at flere deltagere efterfølgende fik psykologhjælp.

      Psykologer advarede bagefter om, at spillet var blevet så modbydeligt, at deltagerne kunne risikere at blive permanent afstumpede. Det var den til tider yderst perfide tone mellem de mandlige deltagere, som vakte bekymring. Især blev Martin Vendelbo (deltager 1999 og 2002) benhårdt kontrolleret af Dan Marstrand (1999-vinder, 2002-deltager) og Sonny Rønne Petersen (2000-vinder, 2002-deltager).

      Det hårde psykiske klima viser sig også ved, at det især i starten ofte gælder om at skille sig af med de svageste deltagere, der svækker holdet. I modsætning til fx soldater, som er indstillet på at hjælpe hinanden, løse opgaven og få alle med hjem.

Spøgende fortid… 

Nogle medvirker i Robinson-ekspeditionen for at komme videre i deres liv. Men både fortiden og presset som berømthed kan være en stor psykisk belastning, når historierne udbasuneres i medierne.

      Naeem Sundoo (deltager 1999 og 2007) fik rippet op i en ti år gammel dom om et røveri mod pengetransport på Strøget i København. I august 2005 blev han igen omtalt i forbindelse med en grundløs anklage om pædofili.

      Knallertsmeden Anton Østergaard (2000-deltager) måtte efter et anonymt tip til en avis fortælle sin familie om en blakket fortid som rocker og hashhandler.

      Om Tina Steele (deltager 2001 og 2002) kørte den kulørte presse en historie om en tidligere ansættelse på et escort-bureau (ikke som aktiv). Desuden blev Tina udsat for en ret hårdhændet omtale, idet hun – uden lægelig dokumentation – blev beskrevet som psykopat og lystløgner af bl.a. tidligere deltagere.

      Michael Olrik (2003-deltager) fik omtalt en tidligere narkodom, Han deltog bl.a. for at vise omverdenen, hvordan han var i virkeligheden, fordi folk altid dømte ham på det barske udseende og de mange tatoveringer.

…og fængslende fremtid

Medvirken i programmet har været med til at give tidligere deltagere pletter på straffeattesten.

      Tina Steele (deltager 2001 og 2002) blev idømt 14 dages betinget fængsel for at overfalde en journalist fra Se&Hør, der skrev, at hun i 2002-ekspeditionen havde haft sex med Biker-Jens (Jens Romundstad, deltager 1998 og 2002).

      Retten fandt, at Se&Hør ikke krænkede Biker-Jens’ privatliv ved at skrive om sex-sagen, men at ugebladet havde handlet retsstridigt, fordi det ikke fik historien bekræftet af ham selv. Så han fik en symbolsk godtgørelse på 10.000 kr.

      Modellen Pia Rosholm (deltager 2000 og 2002) flygtede i 2001 i alkoholpåvirket tilstand fra gerningsstedet efter at have kørt en fodgænger ned. Hun blev idømt samfundstjeneste.

      Michelle Strøyer Engstrøm (deltager 2005 og 2007) og tidligere kåret som Danmarks stærkeste kvinde fik otte måneders fængselsdom for at være med til at snyde boligsøgende, der indbetalte depositum for at få en bolig.

      Man skal også passe på seerne: Nordmanden Linda Camilla Strømsod (2000-deltager) blev efterfølgende i Oslo stukket ned af en syg beundrer, der havde plaget hende i over et år. Hun fik mindre læsioner på hals og bryst, før hun slog ham i gulvet.

Medicinske bulletiner

Læs herunder medicinske bulletiner fra de forrige års danske og svenske ekspeditioner. Tak for de mange kommentarer og supplerende oplysninger, bl.a. fra flere ekspeditionsdeltagere.

Dansk Robinson 2005

Dansk Robinson 2004

Dansk Robinson 2003

Svensk Robinson 2003-4

Dansk Robinson-Ekspedition 2005

Marion Hesse fortæller, at hun tabte ni kg under ekspeditionen. Et pænt vægttab og ret typisk for ekspeditonsdeltagerne. Desuden mistede hun meget hår både under og efter opholdet. Et velkendt fænomen blandt kvinderne, sådan som du kan læse mere om nedenfor.

      En giftig skolopender afgjorde i høj grad årets Robinson, da det bed Nis Staack og sendte ham på sygeophold og siden ud af ekspeditionen. En skolopender er et 10-12 cm langt tusindben, som er meget almindeligt i Østen. Skolopenderens gift kan ikke slå et menneske ihjel. Meget sjældent indtræder dødsfald, men det skyldes en kraftig allergisk reaktion, som man også kender det almindelige hvepsestik.

      Psykologisk er serien mere interessant med jydernes kamp mod københavnerne. Da to jokere fra Fyn og Bornholm fik et døgns prøvetid i hver lejr, afsløredes to meget forskellige verdener med typiske regions-karakteristika. Jyderne tog ikke pænt mod gæsterne, var mere reserverede, havde nok i selv selv, og ville ikke dele maden. Københavnere var omvendt mere åbne, mindre egoistiske og lukkede hurtigere op. I BT siger kommunikationseksperten Henrik Byager, at jyder generelt er sværere at komme ind i varmen hos. Men er man først kommet indenfor, bliver jyder et mere ægte bekendtskab, og man ryger ikke lige så hurtigt ud igen. Man skal nok være varsom med at generalisere alt for meget ud fra den iscenesatte virkelighed, som Robinson jo er.

      Ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg blev under optagelserne bidt i venstre endebalde af en giftig skolopender, som om natten var kravlet ind gennem hans myggenet. Det gjorde virkelig ondt, fortæller han, der med det samme fik det ret dårligt og tilkaldte lægen. I dag har han et ar på endebalden som minde. En skolopender er et slags stort tusindben.

Dansk Robinson-Ekspedition 2004

Karin Skovsgaard Jensen fortæller mig, at hun siden sin deltagelse i ekspeditionen 2004 har haft konstante og stærke lændesmerter. Der er angiveligt påvist skader og betændelse på sener og ledbånd ved nederste lændehvirvel pga. overbelastning i dysten ”The battle”. Der kæmpede deltagerne i en time to mod to, mens de med arme og overkrop skubbede til en tyk træstamme, som kunne dreje rundt. Karen har haft meget stærke smerter, nedsat livskvalitet, dårlig arbejdsformåen og ødelagt fysik. Behandlingen begynder heldigvis at give resultat nu et års tid efter ekspeditionen.

      Dehydrering betød, at Duddie Staack efter lægens undersøgelse måtte tilbringe natten på sygehus for at få væske sprøjtet direkte i blodet. Hun vendte tilbage til ekspeditionen indenfor 24 timer, hvorfor hun fik lov til at fortsætte.

      Under et uvejr blev Heidi Louise Pedersen næsten ramt af et lyn, mens hun søgte læ under en høj palme. Hun følte strømmen passere gennem kroppen, men slap uden mén. Pga. uvejret kunne Heidi ikke blive lægeundersøgt, men nattevagten blev over radioen instrueret i at tage hendes puls og se efter brændmærker under armene.

      Da Jens Wedel skulle løfte en tung træstub, fik han akutte rygsmerter, måske en mindre diskusprolaps. Tilbage i Danmark blev han behandlet en måned hos kiropraktor, før han igen kunne arbejde som social- og sundhedshjælper. I dag har han angiveligt nedsat følesans på venstre lår.

      Natasja R. Hansen har forladt ekspeditionen pga. sin graviditet. Både underernæring og stress under de tre uger på øen har været en potentiel skadelig risiko for graviditetens forløb. Desuden blev deltagerne vaccineret inden afrejsen, hvilket også frarådes gravide. Mor og barn trives godt på trods af anstrengelserne på øen, og Natasja er blevet scannet fem gange. På øen havde hun meget naturligt en del kvalme.

      Tammy Haddaoui fra hold Nord fik under 3. afsnits dykke-konkurrence pludselig ubehag og sorten for øjnene et par meter nede. Han opgav, og holdet tabte. Bagefter forsvarede han sig med , at han måtte tage vare på sit helbred. Forklaringen er dog næppe hans helbred, men snarere en akut lammende angst pga. klaustrofobi. Efterfølgende blev han nok lidt flov herover og forsøgte at bortforklare og rationalisere sit lille sammenbrud ved at henvise til helbredet.

      Den 28-årige Natasja R. Hansen var netop blevet gravid, da hun begyndte på årets Robinson-ekspedition, der blev optaget i april og maj måned. Hun vidste det ikke selv. Formentlig er hun i dag i femte måned. Det er i princippet risikabelt at mangle energi og næringsstoffer som gravid, hvilket hun måske er udsat for på ekspeditionen.

      Da deltagerne i første afsnit blev ”korsfæstet”, besvimede den 44-årige Bonett Trusell og faldt to meter ned i sandet. Hun var væk i nogle minutter, bøjede flere ribben på højre side og slog venstre hofte, ben og fod. Pga. vejrtrækningsproblemer truede Bonett med at forlade ekspeditionen, så hun kom på hospital i tre dage for at få hvile og smertestillende medicin. Måske bukkede hun under pga. sin sygdom, en slags bindevævsgigt som behandles med kemoterapi. I april 2004 indtraf der ellers, efter hendes egne ord, en betydelig bedring i tilstanden, da hun blev healet af et kristent dansk missionsægtepar.

Dansk Robinson-Ekspedition 2003

Tina Steele (deltager 2001 og 2002) er ikke imponeret over deltagernes sexlyst: "Der er sgu ingen mænd, som kan få p..... op at stå under Robinson Ekspeditionen. Samtlige deltagere havde svamp. Mændene havde det så meget, at de skammede sig over det. Vi havde også sure tæer, ørevoks og bumser. Ikke det mest tiltalende", sagde hun i Københavns byret, da hun kronvidnede til fordel for Biker-Jens (Jens Romunstad, deltager 1998 og 2002) i sex-sagen mod Se&Hør (se nedenfor). Tina havde endda aldrig havde set et "par underbukser stramme om morgenen" på sine to ekspeditioner.

          Sidste ordinære danske afsnit demonstrerede klart, hvordan sult havde svækket den fysiske styrke hos de tilbageværende deltagere, mens Utopia-folkene var stærkere pga. den friere adgang til føde. I plankedysten var det Frank Quistgård og Rie Pedersen, som drattede i vandet og trak deres friskere Utopia-kolleger med. Og i den afsluttende konkurrence var Hans Helgren fra Utopia klart hurtigst til det fysiske. Til gengæld klarede han ikke tænkeopgaven med pyramiden. I sultperioder prioriterer kroppen nemlig brændstof til hjernen frem for muskler, så både Frank og Rie var stadig kvikkere i pæren.

          I det afsluttende ø-råd demonstrerede Thomas Højberg en psykisk umodenhed ved sin manglende erkendelse af, at Robinson-ekspeditionen er et spil – ikke virkelighed – med sit nærmest had mod Frank Quistgård. Man kan have forståelse for Thomas’ irritation over at blive snigløbet, men det er umodent at lande et spil danne basis for et personligt had.

          I en tidligere episode faldt Marinela Malisic under en Robinson-dyst på en balancebom og slog kæben direkte i bommen. Det er en farlig bane, for to svenskere (Emma og Leif) kom også til skade i den første svenske Robinson-episode. Begge måtte behandles af lægen, men slap med et par ordentlige blå mærker.

          "Man har ikke den store sexdrift, når man ikke får noget at spise," sagde Majbritt Edelbjerg (deltager 2001 og 2002) i retten, da hun vidnede til fordel for Biker-Jens (Jens Romunstad, deltager 1998 og 2002), som krævede erstatning af ugebladet Se&Hør for påstanden om, at han har haft sex med Tina Steele (deltager 2001 og 2002). Uden at tage stilling i øvrigt, er det korrekt, at sexdriften daler drastisk under sult, fordi kroppen prioriterer overlevelse, hvorfor energikrævende processer som sex skæres fra. Se Tina Steele’s vidneudsagn ovenfor. (Dommen fastslog, at ugebladet havde ret til at skrive, at Boker-Jens og Tina Steele havde sex. Dog tilkendes Biker-Jens en godtgørelse på kr. 10.000 fra ugebladet, der ikke gjorde nok for at få en kommentar fra ham).

          Anders Pedersen’s hjernesvulster indgik i et spørgsmål i den seneste kappestrid, så vi kan lige rekapitulere sygehistorien: Han er to gange blevet opereret for en godartet hjernesvulst. I 1998 begyndte han at se dobbelt og blev skeløjet. Scanningen fandt en 2x2 cm svulst oven på højre synsnerve, som blev fjernet, hvorefter alt tilsyneladende var godt. Men to år senere måtte lægerne fjerne endnu en godartet svulst samme sted i hjernen ved en større operation. Heldigvis igen uden de komplikationer som nedsat syn og ansigtslammelse, der ellers kan støde til. Nu følger Anders en årlig kontrolscanning.

          Vi bliver passet op i begge ender, siger Anders Pedersen og fortsætter, at han aldrig i sit liv haft så mange lægebesøg som på ekspeditionen, da han pga. en betændt hudafskrabning ikke måtte gå i vandet i et par uger. Hver dag blev han tilset af lægen. Hvorfor klager Anders egentlig over det? Vil han hellere risikere koldbrand i benet?

          Hans Helgren har i virkelighedens verden fået en søn, da hans kone den 5. november fødte Matthæus på 51 cm og 3.630 gram. Hun gik fem dage over tiden og fik sat fødslen i gang, hvorefter fødslen tog en time.

          Utopia, samlingspunktet for taberne, har udviklet sig til et psykologisk laboratorium af primitiv menneskelig adfærd, der hårdt afslører, at en tilsyneladende menneskelig og social indskrænkethed hos flere deltagere er kommet op til overfladen. Bagtalelser, mangel på almindelig høflighed og venlighed, virkelighedsfornægtelse, smædeviser, uskøn kommentering af andres udseende, selv-centrering og manglende erkendelse af eget nederlag præger flertallet. Kønt er det ikke, men psykologisk set meget interessant.

          På taber-øen Utopia var Niels Buch og Claus Ipsen Jensen på et tidspunkt voldsomt oppe og skændes med Hans Helgren. Luften var tyk af alvorlige trusler om vold. Psykologisk set var det nok en kombination af, at de alle tre er ambitiøse, og derfor nu frustrerede ikke kan acceptere deres nederlag i spillet. Samtidig er Niels og Hans udpræget alfa-hanner med naturlig autoritet og lederevner, som kæmper om den dominerende rolle. Claus er mere en såkaldt satellit, der har det fint med at være alene.

          Marinela Malisic snublede under en Robinson-dyst på en balancebom, slog kæben direkte i bommen og faldt i vandet. Hun kom fortumlet op, kunne ikke fokusere klart og faldt ned fra bommen flere gange, indtil hun først i fjerde forsøg gennemførte dysten. Så dejsede hun omkuld uden at kunne se og høre klart. Lægen tilkaldtes og konstaterede en let hjernerystelse, som behandledes med hvile i skyggen.

          Flere læsere skriver til mig, at Michael Olrik får nervøse trækninger under psykisk pres. I de første afsnit begrænsede de sig til øjnene, men seneste har de bredt sig ned til skuldre og ben.

          Manglen på mad kommer hurtigt til at fylde hele deltagernes horisont og gør deres tankegang indsnævret og egoistisk. Som da hold Nord seriøst overvejer at brænde hold Syds breve hjemmefra i en desperat kamp for at få mad, som vi så i det seneste afsnit. Eller i sidste uge, da hold Syd vinder en kæmpe madpræmie, og bliver helt fjollet salige. Deltagernes verden handler om mad i alle afskygninger. I 2002 lavede deltagerne et tankeeksperiment: Vælg mellem den smukkeste kvinde i verden, eller få den dygtigste kok til at lave mad. Alle valgte kokken med maden. Det samme var tilfældet, da valget blot stod mellem kvinden og en enkelt pizza. Så meget betyder mad altså, når man sulter.

          Tina Steele (deltager 2001 og 2002) har fået en betinget dom på 14 dages fængsel for at have overfaldet en journalist fra Se&Hør, der skrev, at Tina havde haft sex med Biker-Jens (Jens Romundstad, deltager 1998 og 2002). Tinas psykiske tilstand har været genstand for meget omtale, bl.a. med skrappe påstande anklager fra andre deltagere om, at hun er patologisk løgner. Man bør imidlertid ikke komme med sådanne anklager uden dokumentation og faglig indsigt. Det er svært at afgøre, hvad der er op og ned i lussinge-sagen. Har det slået klik for Tina? Eller har hun gjort dagens gode gerning ved at smække en nævenyttig Se&Hør–journalist en velfortjent lussing?

          Bl.a. Claus Ipsen Jensen har været hårdt angrebet af sandfluer på det meste af kroppen. Flere hundrede stærkt kløende stik ser han ud til at have reddet sig. Sandfluestik klør rigtig meget. Normalt kan insektmidler holde dem væk, men der er måske være noget ved Claus, som lokker dem til.

          I 2. afsnit forfejler den 33-årige Stig Witzner under en dyst et spring fra et udspændt net og kvæster venstre fod. På det lokale hospital viser røntgenundersøgelser, at foden er så medtaget, at Stig må videre til et privathospital. Tre knogler brækker, og én er helt knust. Operation er absolut nødvendig, og med en kompliceret teknik får han indsat 11 skruer, 2 titaniumplader og kunstig knoglemasse i foden.

          Lisbet Rosenstand er i samme dyst tæt på at komme alvorligt til skade. Da hun springer ned i nettet, rammer hun med hovedet først og slår panden kraftigt samt får en hudafskrabning. Det kunne i værste fald være endt med en brækket nakke.

          David Camacho får i 2. afsnit en alvorlig hjernerystelse og midlertidig lammelse af det ene ben, da han falder på en glat klippe. Han kommer under lægeopsyn på sygehus med halskrave, drop og smertestillende medicin under mistanke om brud på rygsøjlen. Nogle timer efter vender førligheden heldigvis langsomt tilbage i benet, men efter hjemkomsten til Danmark har han haft symptomer som lysskyhed og hovedpine pga. hjernerystelsen.

          Claus Ipsen Jensen brænder i 2. afsnit huden på fire fingre på venstre hånd under holdkampen om at ”lav ild”. Skaderne er så alvorlige, at han må tilses af sygeplejersken.

Svensk Ekspedition Robinson

2003-2004

Den svenske Robinson-vinder Emma Andersson (min personlige favorit blandt alle deltagere!) har gennemgået flere kosmetiske operationer. Brysterne blev gjort større i 2000. De var blevet for små efter en slankekur, siger hun. I 2002 fik hun lavet større læber.

          En udmarvet Mille Lansburg (nr. 2 i årets svenske Expedition Robinson) blev straks efter hjemkomsten til Sverige indlagt og behandlet med drop, fordi hans fødder og ben svulmede op, han var utilpas og havde smerter. Allerede under ekspeditionen blev han tilset af læger og fik sukkertilskud. Han var tydeligvis afmagret og tabte i alt 14 kg på ekspeditionen.

          Mille Lansburgh huggede sig i benet med en økse, og efterfølgende spredte infektionen sig i kroppen, så han fik antibiotika. Dramaet blev ikke vist i TV. Deltagerne sættes generelt hurtigt i behandling med antibiotika, fordi deres modstandskraft overfor infektioner er svækket pga. sulten.

          Emma Andersson havde ondt i blæren flere dage efter den konkurrence, hvor deltagerne skulle holde sig vågne længst muligt i en hængekøje. Forinden havde de spist og drukket rigeligt. At holde sig så længe, øger risikoen for bl.a. blærebetændelse og nyreinfektion.

          Robban Andersson blev akut syg i et afsnit, men det fik seerne aldrig at se. Han vågnede om natten med kraftige mavesmerter og kom efter nogle timer til skadestuen på en anden ø. Senere samme nat kom han tilbage til lejren. Formentlig har det drejet sig om en maveforgiftning. De følgende to døgn var han stadig plaget af opkastninger. Nu er han stemt ud.

          Svensk TV advarer nu forældre mod at lade deres mindre børn se Robinson alene, fordi der er kraftig mobing mellem deltagerne, sådan som det også skete i dansk Robinson 2002. Johan Hellström blev kraftigt mobbet i et afsnit og havde på forhånd bestemt, at hans 9-årige søn ikke skulle se med.

          To udstemte svenske deltagere, Camilla Eggenberger og Zübeyde Simsek, hævder, at produktionsledelsen efter ørådet bedøvede dem med sovepiller for at få fred til at holde fest. Af øens læge fik de angiveligt sovepillen "Still knocked" og vågnede så først næste morgen. Robinson-producenten Anki Lindberg siger om anklagerne, at de er bizarre.

          Jenny Lindström beskadigede sin ankel i Robinson-dysten, da hun sprang ned i et udspændt net. Hun kom dog ikke så svært til skade som danskeren Stig Witzner, der i den danske Robinson brækkede flere knogler i venstre fod (se ovenfor).

Robinson er også psykisk hård, viste tredje afsnit. En af de svenske favoritter forlod af hensyn til sin gravide kone ekspeditionen, da han som led i spillet blev parret med en kvindelig deltager. ”Ingen går uberørt ud af Robinson. Og jeg vil ikke blive endnu én i den høje skilsmisse-statistik”, sagde Leif Svensson og hentydede til de mange skilsmisser hos tidligere deltagerne.

          Alvorlig ulykke i svensk Robinson andet afsnit. I det mest lægedramatiske afsnit i seriens historie fik Björn Hernefeldt (en rigtig sej overlever-type) ved et fald to meget store og dybe flænger på underbenet. Den 62-årige blev syet på stranden, fik væske i drop for at holde blodtrykket, morfin mod smerter, antibiotika mod infektion, og blev lagt i sygeleje i lejren. Han forlod ekspeditionen i det følgende afsnit af andre årsager, men der var stor risiko for infektion under de uhygiejniske forhold. Operationen tog 1,5 time og er den største skade i Robinsons historie, siger lægen Ingmar Sköld. I dag har Björn stadig mén efter ulykken. Han har endnu 5 metalstumper i benet, det ene sår er ikke vokset pænt sammen, og han har smerter. Han slog i øvrigt også en tand ud.

          To forlod i andet afsnit den svenske ekspedition af medicinske årsager, nemlig præsten Kent Larsen som var svækket efter en operation for tarmslyng (vel ikke så kvikt at tage på Robinson efter nylig mavekirurgi), samt Viveca Rådman der pga. sygdomsfrygt ikke turde spise maden, men kun drak vand i sine fire dage på øen (burde hun vel have tænkt på inden afrejsen).

Forsiden