Jerk W. Langer
|
|||||
BøgerSpørg mig
|
Hjælp til Forstørret PROSTATA
Hvad er prostata ? Prostata er en kirtel, som sidder omkring den nederste del af urinblæren (blærehalsen) og øverste del af urinrøret. Som en del af mandens indre kønsorganer producerer den meget af den sædvæske, som sædcellerne svømmer rundt i. På dansk kaldes den for blærehalskirtlen, men også i daglig tale bruger vi ofte det latinske navn prostata. Når den forstørrede prostata giver symptomer fra vandladningen, kaldes tilstanden for prostata-hyperplasi.
Vokser hele livet Som et af de få organer i kroppen vokser prostata gennem hele livet. (Det samme gør det ydre øre, men det er en anden historie…). Ved fødslen vejer prostata kun ca. 1 gram, men fra puberteten vokser kirtlen frem til 20 års-alderen, hvor den vejer 15-20 gram. Hos de fleste mænd begynder prostata så atter at vokse fra 40-50 års-alderen.
Så mange er ramt Ifølge en dansk opgørelse har ca. 200.000 danske mænd problemer med vandladningen. 40.000 mænd har svært ved at komme af med vandet, mens 80.000 får pludselig kraftig vandladningstrang (overaktiv blære). Andre 80.000 har begge disse problemer.
Symptomer Forstørret prostata kan vise sig på forskellig vis, og du behøver ikke have alle symptomerne.
- Slap urinstråle. - Svært at få vandladningen i gang, selv om du føler tissetrang. - Pludselig kraftig tissetrang, så du ikke kan holde på vandet. - Hyppig tissetrang både dag og nat. - Afbrudt vandladning, således at du må bruge flere forsøg på at tisse færdig. - Fornemmelse af, at blæren ikke bliver tømt helt. - Svie eller smerter under vandladningen. - Efterdryp af urindråber efter afsluttet vandladning. - Problemer med tilstrækkelig rejsning til at gennemføre et samleje.
OBS! Det er vigtigt at blive undersøgt grundigt af lægen for at udelukke, at symptomerne skyldes prostatakræft.
Hvorfor opstår symptomerne ? Symptomerne skyldes to forhold:
- Prostata presser urinrøret sammen, så urinen får sværere ved at løbe ud af blæren. - Prostata trykker opad og irriterer blæren.
Når urinrøret bliver klemt sammen af den forvoksede prostata, bliver det sværere at få vandladningen i gang, ligesom strålen bliver slap, og det tager længere tid at lade vandet. Irritationen af blærevæggen fremkalder hyppig vandladningstrang, så man må op flere gange om natten, hvilket forstyrrer søvnen. Irritationen gør også, at blæren ikke føles tømt efter vandladningen.
Komplikationer Somme tider støder der komplikationer til en godartet forstørrelse af prostata. Vandladningen kan pludselig stoppe helt. Det gør meget ondt og kræver hurtig lægebehandling for at undgå skader på nyrerne. Andre komplikationer kan være gentagne blærebetændelser og blæresten. Mange mænd har problemer med at få tilstrækkelig rejsning til at gennemføre et samleje. Her kan prostata-problemer i nogle situationer være af betydning.
Diagnose Lægen beder dig gerne om at udfylde et spørgeskema for at afklare, hvilke symptomer du især er besværet af. Desuden fører du i et par dage et væske/vandladnings-skema over, hvornår og hvor meget man tisser, og hvor meget man drikker væske. Lægen føler direkte på prostata med en finger i endetarmen for at vurdere dens størrelse, og om der er andre forandringer i den. Urinen undersøges for infektion, og nyrefunktionen checkes i en blodprøve. Eventuelt måles stoffet PSA i blodet, fordi det er forhøjet ved prostatakræft. I tvivlstilfælde kan en speciallæge undersøge din vandladning nærmere, bl.a. ved at måle urinstrålens hastighed samt hvor effektivt blæren tømmes.
Hvorfor vokser prostata ? Prostata omdanner det mandlige kønshormon testosteron til dihydro-testosteron, der får kirtlen til at vokse. Men hvorfor væksten tager overhånd hos mange mænd, vides ikke. Levevisen spiller måske ind, for der er ganske stor forskel på sygdommens hyppighed rundt omkring i verden. Danske mænd er blandt de mest udsatte. Måske har fed kost betydning, men vi ved det ikke med sikkerhed.
Se tiden an Tissebesværet er ikke lige slemt hele tiden, men veksler i sværhedsgrad i perioder. Det kan sagtens mildnes af sig selv. Når mænd med lettere prostatabesvær følges gennem et par år uden at blive behandlet, får 40% det bedre af sig selv. Så der er altså en betydelig tendens til, at man spontant får det bedre, i hvert fald i en periode. Behandling er kun nødvendig, såfremt vandladningsbesværet generer dig så meget, at du selv føler behov for behandling.
Kosttilskud Mindre studier finder, at kosttilskud med pollen kan lindre symptomerne på forstørret prostata. Bl.a. tømmes blæren bedre, så du ikke skal op så mange gange om natten. Angiveligt bliver blæren bedre til at tømme sig, mens lukkemusklen i urinrøret afslappes. Husk: Lægen skal udelukke, at dine symptomer skyldes andre ting end forstørret prostata, før du begynder at behandle med kosttilskud.
Naturlægemidler Lægemiddelstyrelsen har godkendt flere naturlægemidler til behandling af godartet forstørret prostata. Bedst dokumenteret er en ekstrakt udvundet af bær fra savpalme. Studier finder, at blæretømningen forbedres, de natlige vandladninger bliver færre, og urinstrømningen øges. Naturlægemidler med brændenælde og græskarkerner kan ifølge mindre studier mildne nogle af symptomerne. Husk: Lægen skal udelukke, at dine symptomer har andre årsager end godartet forstørret prostata, før du begynder at tage naturlægemidler.
Medicin Der er to grupper receptpligtig medicin. Disse receptpligtige lægemidler kan hos nogle mindske symptomerne, mens andre ikke bliver hjulpet. 1. Lægemidler som terazosin, doxazosin, alfuzosin og tamsulosin afslapper prostata, således at urinen bedre kan passere. Virkningen indtræder efter få uger. Bivirkninger kan være svimmelhed, træthed, hovedpine og lavt blodtryk. 2. Lægemidlet finasterid modvirker dannelsen af det hormon (dihydro-testosteron), som ellers får prostata til at vokse. Virkningen mærkes efter tre måneders behandling og er bedst ved en stor prostata. Impotens og nedsat kønsdrift er bivirkninger hos 4 % af brugerne.
Operation I svære tilfælde er operation den bedste behandling. Kirurgen fører et instrument op gennem urinrøret, som høvler overflødigt prostatavæv af i spåner. Efter operationen udvikler de fleste mænd retrograd ejakulation, dvs. at sæden løber op i blæren i stedet for ud af penis. Nogle synes, at det forringer lystfornemmelsen under udløsningen. 10 % kan blive impotente, mens andre 10 % omvendt får bedre rejsning. 10 % får senere en forsnævring i urinrøret pga. arvæv, hvilket kan rettes med en mindre operation. Der forskes meget i nye operationsmetoder. Bl.a. at opvarme prostata med laser, ultralyd eller radiobølger, eller at placere en spiral i urinrøret ud for prostata for at holde passagen åben.
OBS! Det er vigtigt at blive undersøgt af lægen for at udelukke, at symptomerne skyldes prostatakræft.
|
||||
|
|||||
|
|
|
|
|||
