Jerk W. Langer

Foredrag

Bøger

Spørg mig

Hvem er jeg

Kontakt

Forside

INFLUENZA

Influenza er en meget smitsom virusinfektion, der typisk kommer til Danmark i perioden november-februar fra den sydøstlige halvkugle.

      De fleste vintre er infektionen forholdsvis mild, idet kun ret få bliver syge. Hvert 2.-3. år opstår en epidemi, som får 10-20% af befolkningen til at bukke under. Med årtiers mellemrum eksploderer sygdommen i en verdensomspændende pandemi, senest Hong Kong-influenza i 1968, som gør hvert andet menneske syg.

Sådan undgår du influenza

Du kan selv gøre meget for at undgå influenza ved at styrke immunforsvaret og herved opbygge ekstra modstandskraft. Her er de bedste råd:

Vask hænder: Dit bedste forsvar, som trods sin simpelthed glemmes af alt for mange. Så vask hænderne hyppigt i influenza-sæsonen, ikke mindst efter kontakt med potentielle smittebærere. Brug godt med sæbe og varmt vand. Håndvask beskytter også mod forkølelse. Husk børnenes fingre.

Hold nallerne væk: Lad være med at stikke dine fingre i øjne, næse og mund hele tiden, for det øger faren for at føre virus ind i kroppen.

Hold afstand: En influenza-ramt smitter især indenfor en meter, så hold god afstand, når andre hoster og nyser.

Superfoods: Superfoods er bær, frugter og grøntsager, der optimerer dit immunforsvar. Gå efter dem med kraftige farver, tyk skræl og stor overflade. Så får du aller flest af de aktive beskyttende stoffer.

Stress af: Stress svækker din almene modstandskraft overfor luftvejsinfektioner. Afspænding og ro i sindet styrker omvendt immunforsvaret, hvilket ligefrem kan måles i blodprøver. Også et godt socialt netværk styrker immunforsvaret og herved modstandskraften overfor virus.

Drik vand: Når du er velhydreret, bliver slimhinderne i næsen mere fugtige og fanger virus, inden de gør skade. Det er især vigtigt i tør luft, som har tendens til at udtørre slimhinderne.

Bevæg dig: Bevægelse i dagligdagen styrker immunsystemet og hermed din modstandskraft overfor luftvejsinfektioner, bl.a. indluenza. Så det er endnu en god grund til at komme udenfor. Samtidig får du mere lys, hvilket bekæmper den vintertræthed, der plager så mange.

Se lyst på livet: Et lyst sind i den mørke tid gør det lettere at slippe gennem vinteren uden at få influenza. I et forsøg, hvor raske personer blev udsat for forkølelses- eller influenzavirus, blev mennesker med et positivt syn på tilværelsen sjældnere smittet.

Sov dig stærk: En god nattesøvn – dvs. hverken for kort eller lang – er vigtig for kroppens modstandskraft.

D-vitamin: Om vinteren mangler de fleste af os D-vitaminer, som normalt dannes i huden af solstråler. Tag et dagligt tilskud via en multivitaminpille samt gerne 10-15 mikrogram ekstra.

Drik te: Te, især den grønne, kan reducere influenza-faren, fordi te indeholder sunde stoffer af typen polyfenoler.

Ginseng: Blandt flere hundrede forsøgspersoner bukkede færre under for influenza, hvis de havde taget ginseng-kapsler dagligt i tre måneder.

Undgå røg: Både aktiv og passiv rygning generer luftvejene og gøre dem mere sårbare overfor virus, bl.a. influenza.

Fakta om influenza

Virus

Der findes tre typer influenza-virus betegnet A, B og C. Sidstnævnte er harmløs, mens type A og B forårsager de tilbagevendende udbrud af sygdommen.

      Influenza-virus smitter meget let via dråber fra nys og host. 1-2 dage efter smitten bryder sygdommen ud, men man smitter allerede fra dagen før symptomerne bryder ud og de følgende 3-4 dage.

Virus ændrer sig

Når du kan få influenza år efter år uden at udvikle en blivende modstandskraft, er forklaringen, at influenza-virus populært sagt tager en ny overfrakke på hvert år. På overfladen af virus sidder to proteiner, H (hæmaglutinin) og N (neuraminidase), som ændrer sig fra år til år. Dels pga. genetiske mutationer, dels fordi forskellige virus fra dyr og mennesker forener sig til nye typer.

      Ændringer i H og N betyder, at selv om du udvikler modstandskraft over for årets virus, er immuniteten ikke ret meget værd næste år, når en ny virusvariant er på spil. Af samme grund holder influenza-vaccinationen kun en sæson ad gangen.

Voldsomme epidemier

Somme tider sker der på én gang så voldsomme ændringer i influenza-virus type A, at det skaber et helt nyt virus, som omtrent ingen mennesker har modstandskraft over for. Det sker kun få gange i hvert århundrede og udløser da en verdensomspændende epidemi, en såkaldt pandemi med høj sygelighed og dødelighed.

      De seneste pandemier har været russisk syge i 1889-90, spansk syge i 1918-19, asiatisk influenza i 1957-58, og Hong Kong-influenza i 1968-69. Værst var den spanske syge, der kostede anslået 20 millioner mennesker livet.

      Verdenssundhedsorganisationen WHO har et influenza-overvågningssystem, som konstant overvåger influenza-virus over hele verden. Herved søger man at forudse kommende influenzaepidemier, identificere virus, og hurtigst muligt udvikle vacciner til den næste sæson.

Symptomer

Du får ret akut kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter, nedsat appetit og træthed. Efter 2-3 dage begynder feberen at falde, og de øvrige symptomer lindres, og efter fem dage er det hele overstået, selvom du den næste uges tid kan være mat og træt.

      Influenza er ubehagelig, men for de fleste ufarlig. Får du igen feber, kan der være opstået komplikationer i form af bihulebetændelse, mellemørebetændelse, bronkitis eller lungebetændelse.

Komplikationer

Den alvorligste komplikation er bakterie-lungebetændelse, som kan være livstruende for ældre mennesker samt personer med lunge- eller hjertesygdom. En god tommelfingerregel er at søge læge, såfremt du ikke efter fem dage begynder at få det bedre, og hvis feberen ikke er på vej ned.

      Svær influenza kan forårsage så kraftig hovedpine og utilpashed, at man kan frygte, at det drejer sig om meningitis. Selv om meningitis er en forholdsvis sjælden tilstand, skal du altid være på vagt overfor denne sygdom. Advarselstegn er: Uklarhed, sløret bevidsthed, kraftige nakkesmerter, stivhed i nakken og små punktformede blødninger i huden. Søg da øjeblikkelig lægehjælp.

Graviditet

Influenza kan ikke med fuldstændig sikkerhed frikendes for at udgøre en risiko for gravide, men i betragtning af, hvor mange gravide som har influenza uden problemer, går det under alle omstændigheder godt i langt de fleste tilfælde. Gravide og ammende kan vaccineres, hvis det skønnes nødvendigt.

Behandling

Bortset fra de mildeste tilfælde bør du være sengeliggende i et varmt, godt ventileret lokale, indtil feberen er faldet. Almindelige smertestillende midler kan lindre smerter og ømhed og sænke feberen. Varme drikke mildner en øm hals. Antibiotika benyttes kun mod en komplicerende bakteriel infektion, for det hjælper ikke på selve influenzaen.

      Hos ældre personer og mennesker med hjerte-lungelidelser bør lægen tilkaldes, så snart symptomerne opstår.

Medicin

Receptpligtige virushæmmende lægemidler som amantadin og zanamivir kan måske afkorte forløbet af infektionen med 1-2 dage, såfremt de anvendes inden for de første 48 timer efter symptomstart.

Vaccination

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at følgende bliver vaccineret mod influenza:

- Mennesker med kroniske sygdomme i hjerte, lunger og kredsløb, fx astma, bronkitis, hjertebesvær, sukkersyge eller nedsat nyrefunktion.

- Individer med svækket immunforsvar.

- Personer med andre sygdomme, når lægen vurderer, at influenza udgør en særlig sundhedsrisiko.

- Mennesker, der bor på plejehjem.

- Personer på 65 år og derover.

For det store flertals vedkommende anbefaler Sundhedsstyrelsen altså ikke en generel vaccination. Baggrunden er, at influenza kun yderst sjældent medfører komplikationer hos i øvrigt raske mennesker. Ganske mange vælger alligevel at blive vaccineret, eventuelt som et tilbud på arbejdspladsen.

Mere om vaccination

Vaccinen gives med en indsprøjtning i skuldermusklen, bedst i oktober eller november, inden sygdommen bryder ud, og beskytter så et halvt år. Vaccinen beskytter efter ca. 10 dage og forhindrer influenza hos 70% af personer over 65 år. Hos yngre er beskyttelsesgraden højere. Bivirkninger er relativt sjældne, men som ved enhver indsprøjtning kan du få lidt ømhed, rødme og hævelse på stikstedet. 5% får let feber eller hovedpine dagen efter.

      Influenza-vaccinen fremstilles ved at dyrke virus i hønseæg. Derfor må du ikke vaccineres, hvis du er allergisk over for æg. Har du feber, må du først vaccineres to uger efter afsluttet sygdom. Har du lidt af en alvorlig sygdom, bør du vente en måneds tid med vaccinationen.

      Formentlig kommer der om få år en ny influenza-vaccination på det danske marked i form af en næsespray. Den fås pt. i USA og er mere effektiv end indsprøjtningen, men er dyrere og kan have forkølelsessymptomer i et døgns tid som bivirkning.

Forsiden