Jerk W. Langer

 

 

Foredrag

Guider

Samtale

Hvem er jeg

Kontakt

Forside

 

Bestil foredrag 

 

Flere foredrag

 

Nye guider:

- Blodtryk

- Slidgigt

- Antiinflammatorisk kost mod gigt

 

Besøg mig på

Facebook

 

 

 

Foredrag

 

Sådan kommer du i gang igen efter corona-krisen

 

I dette foredrag giver læge Jerk W. Langer dig sine bedste råd til at få krop og sind i gang igen efter et år i stilstand. Det handler om simple principper, som du nemt indpasser i hverdagen.

 

 (foto: Børsen, Andreas Vinter)

 

Jeg holder motiverende foredrag uden løftede pegefingre om, hvad vi selv kan gøre for at holde os raske. Jeg har udviklet den danske udgave af antiinflammatorisk kost, som mange har taget til sig.

 

Beskrivelse

(kopier gerne teksten til katalog m.m.)

 

Vi har spist alt for meget brød og trøstet os med for mange kager. Fjernsynet er blevet vores værste fjende. Dine bedste bukser er blevet lige stramme nok. Usikkerhed og stress har spoleret nattesøvnen. Vi har mistet de små bevægelser i hverdagen. Trappen på arbejdet, gåturen til kantinen, ja nærmest bare de få skridt ud til bilen har været forsvundet. Vi skal af med vores corona-kilo, men ikke glemme at få lidt tid alene, nu det hele begynder at åbne op igen. Vi har stadig brug for at koble af og få ro.

 

I dette foredrag giver læge Jerk W. Langer dig sine bedste råd til at få både krop og sind i gang igen efter et år i stilstand.

 

1. Plantemad er din hovedret, resten er tilbehør.

2. Sluk tv og lev længere

3. Taljemålet er dit sandhedsvidne

4. Spis godt og sov bedre

5. Sov godt og spis bedre

6. Gå, gå, gå...

7. Husk din alenetid

 

“Det er hverken kompliceret eller svært, men handler om simple principper, som nemt indpasses i hverdagen,” siger læge Jerk W. Langer med udgangspunkt i sine bestsellerbøger om “21 helbredende dage med anti-inflammatorisk kost”.

 

Få inspiration til selv at prøve at tabe dig uden sult, mildne smerter, få bedre styr på blodsukker, lindre ved gigt, sænke blodtryk og kolesterol, optimere tarmflora og fordøjelse, og måske benytte mindre medicin, lyder det fra lægen, der undervejs giver eksempler fra både forskningens verden og egne klienter.

 

Det bliver både oplysende, underholdende og inspirerende. Undervejs får du praktiske råd, et par gode grin, samt venlige puf bagi. Reel viden og konkrete løsninger. Samt lejlighed til at stille alle de spørgsmål du vil.

 

Jerk W. Langer er læge og forfatter til en række sundhedsbøger, bl.a. “21 helbredende dage med anti-inflammatorisk kost”, “Sundt blodtryk på 14 dage”, “Collagen – stærk, sund og smertefri” og “Sænk dit kolesterol”. Fortalte som den første herhjemme om anti-inflammatorisk kost og videreudvikler principperne i takt med den nyeste forskning.

 

Du får

- En foredragsholder der fortæller om kost, motion, søvn mm. i øjenhøjde med publikum.

- Værktøjer og redskaber til det gode liv ad libitum.

- Nye vinkler på den sunde livsstil. Enkelt og evidensbaseret.

- Rigelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

- En foredragsholder som kan tale direkte med publikum uden powerpoint.

 

- Har skrevet bestsellerbøgerne “21 Helbredende Dage med Antiinflammatorisk Kost”, “21 Nye Helbredende Dage med Antiinflammatorisk Kost”, ”Collagen - Stærk, sund og smertefri”, “Sænk dit kolesterol”, og “Sundt Blodtryk på 14 dage”.

- Vært og ekspert på TV2 succesprogrammet “En kur der dur”.

- Formulerede udtrykket ‘KRAM’ for de livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion), der kan forlænge vores liv med 15 år.

 

Kommentar

Arrangementet kan målrettes, så det handler om emner af særlig interesse for netop jer, hvad enten I er patientforening, oplysningsforbund, virksomhed, fagfolk, kommune, sportsforening etc.

 

Bestil foredrag

Download pressefoto

Det siger andre om mine foredrag

 

 

 

  

 

Forsiden