|
Foredrag
Det Gode Liv
- Lev 15 år længere
Hver dag møder vi mange løftede pegefingre om, hvad vi
bør gøre for at holde os sunde. Både på jobbet, i fritiden og hjemme. De
fleste vil selvfølgelig gerne passe godt på kroppen og bevare helbredet. Men
det er svært at navigere rundt i junglen af kostfanatikere,
motionsnørder og livsstilseksperter, som ofte vildleder mere, end de
vejleder.
Og det er altså
heller ikke altid nemt at indpasse de mange råd om sunde kostvaner og masser
af motion i en travl hverdag.
Eller er det? Dette oplæg viser, hvordan du
med små justeringer sniger mere bevægelse ind i hverdagen, både på arbejde og
hjemme, hvordan du optimerer spisevanerne uden afsavn, vælger de bedste
kosttilskud, samt udnytter betydningen af god søvn og mindre stress. Du
behøver ikke gå på kompromis med livskvaliteten eller tvinge dig ud i noget,
som du slet ikke er motiveret for.
Jerk fortæller om den nyeste forskning, om
sin egen epokegørende PLAN A, og om sine personlige erfaringer med at ”komme
i gang”. Undervejs får du masser af praktiske råd, samt et venligt skub bagi
til selv at komme i sving.
Gevinsten er åbenbar: Du
får det meget bedre i dagligdagen, slipper for en masse sygdomme og skavanker,
og lever i gennemsnit 15 år længere.
Du slipper for tomme
løfter og alternativ snik-snak, men får reel viden og konkrete løsninger,
samt god lejlighed til at stille en masse spørgsmål.
Om Jerk W. Langer
Oplægsholderen Jerk W. Langer er læge, videnskabsjournalist og en af
Danmarks mest benyttede kommentatorer om sundhed, sygdom, motion og ernæring.
Jerk opfandt udtrykket ’KRAM’ for de
livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion), der kan forlænge vores
liv med 15 år.
Kendt fra bl.a. Go’Morgen Danmark på TV2,
Aftenshowet på DR, huslæge på radioens P3 og P4, Ekstra Bladet, Iform, samt
brevkassen i ugebladet Ude & Hjemme. Forfatter til bl.a. ”Politikens
Store Lægebog” og ”Politikens Bog om Kosttilskud”. Hjemmeside: www.jerk.dk
Husk: Arrangementet kan målrettes, så vægten lægges på emner af særlig
interesse for netop jer, fx motion. Velegnet til bl.a.
- Virksomhed, institution, kommune etc. i forbindelse med en sundhedsuge
m.m.
- KRAM-kampagne.
- Konference, undervisningsdag for virksomhedens medarbejdere.
- Patientforening, Oplysningsforbund.
- Se eksempler på omtale her og her.
Husk: Velegnet som arrangementet under 10%-ordningen.
Bestil foredrag
Det siger
kunderne
"Et virkeligt informativt og samtidig jordnært foredrag, som samtlige
200 tilstedeværende kunne blive inspireret af, vurdere sin egen sundhed op
imod og få realistisk vejledning til at komme videre med. Som lytter får man
dels yes-oplevelser undervejs pga. de ting, man gør rigtigt, og så får man
ellers baggrundsviden og simple tips til at ændre på den adfærd, der
sundhedsmæssigt ikke er så heldig. Jerk W. Langer kender danskernes vaner til
mindste detalje og sparker ingen over skinnebenet, men fortæller om, hvordan
relativt små ændringer i den rigtige retning kan gøre en stor forskel både nu
og på lang sigt. Særdeles realistisk og anvendeligt."
- Helle Cramer - EUC Vest
"Meget inspirerende serveret af en veloplagt og venligt provokerende
Jerk Langer. Kan varmt anbefales."
- Henrik Madsen - Pedersborg Skole
"Vi har kun fået positiv feedback på dit supergode, indholdsrige og
underholdende foredrag, hvor de fleste af os fik nogle ”eye openers”, som var
meget faktuelle og derfor svære at sno sig uden om, men også enkle måder
hvorpå man kan forbedre eller værne om helbredet."
- Käthe Elisabeth Jensen - HR-chef, Lægemiddelindustriforeningen
”Mange brokkede sig inden foredraget: Det gad de ikke, hvad skulle de
bruge det til osv. Men mange er kommet til mig bagefter og har rost dig, for
de havde fået rigtig meget ud af det.”
- Kommunal virksomhed i Nordsjælland
"Meget professionel og har argumenter og evidens i orden. Formidler
stoffet på en klar og underholdende måde."
- Susanne Riber - Sundhedsplejen i Svendborg
"Vi er vel allesammen godt klar over, at der skal både motion og
sund kost til. Jerk siger tingene på en ny måde og gør det meget levende. Det
er meget inspirerende."
- Kirsten Tofte, Hjerteforeningen Esbjerg/Fanø
"Jerk var meget god, og hans form med god tid til spørgsmål var
perfekt til vores arrangement."
- Ole Steen Hansen - IDRÆT7000, Fredericia Kommune
"Super foredrag, hvor alle fik noget med hjem i bagagen."
- Christel Herdrup - SuperBest amba
" Rigtig glædeligt at høre en sundhedsguru, som for en gang skyld
har et menneskeligt syn på sundhed. Et godt og levende foredrag. Det blev
holdt på et plan, hvor alle kunne få glæde af det."
- Ernst Dalegaard - City-Trafik A/S
"Meget behagelig og vidende foredragsholder. Som talte til hele
forsamlingen. Har kun fået positive tilbagemeldinger."
- Dorthe Halberg - Slagelse Kommune
”Et blændende godt foredrag, der kom ind på alle aspekter af vores
løberliv. Inspirerende, livligt og dejlig afslappet i et tydeligt sprog, så alle
var med hele tiden. Foredraget kan bruges i alle løbeklubber og
motionsklubber.
- Leif Skinnerup - Greve Trim løbeklub
"Fint. God formidling, klar tale, mange gode råd og ingen løftede
pegefingre."
- Trine Dam Larsen - Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning
"Kom i god tid. Var meget forberedt og havde en professionel tilgang
til publikum."
- Bodil Mikkelsen - Højskoledage på Østcentret i Nørre Nissum
"Formåede gennem ord, humor og billeder at
tryllebinde de unge mennesker på en måde, der også fik sat streg under det
vigtige indhold i foredraget"
- Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing
"Gav et flot foredrag, med god tid til besvarelse af spørgsmål.
Emnet var relevant og vedrørende, krydret med humor og varme."
- Anita Puggaard - GEA Process Engineering A/S
Bestil foredrag
|