Jerk W. Langer

 

 

Foredrag

Bøger

Spørg mig

Hvem er jeg

Kontakt

Forside

 

 

 

  

 

   

  

Læs også:

Julemave

 

 

 

Sådan får du en

SUND JUL

 

af Jerk W. Langer

(opdateret 5. november 2009)

 

Julemåneden kan sagtens blive en sund periode for helbredet trods vores fråds i konfekt, gløgg, risengrød, klejner og flæskesteg. For ikke at tale om stress over gavekøb og det efterfølgende gavebytteri?

      Men med lidt omtanke kan du lade juletiden sætte sig varige spor i form af et bedre helbred. Læs her om de seneste forskningsresultater i jul og sundhed.

 

Få julekort

Jo flere julekort man modtager og skriver, desto gladere er man, og desto mere tilfreds er man med sig selv og tilværelsen, viser en opgørelse. Især hvis julekortene er sendt fra mennesker, som man ellers ikke ser ret meget til.

      Formentlig skaber julekortene en følelse af at være del af et fællesskab, hvilket indvirker gunstigt på psyken. Det kan igen styrke immunforsvaret og modstandskraften.

 

Mød familie og venner

En stor social omgangskreds styrker helbredet. Jo flere venner man har, desto sjældnere bliver man eksempelvis forkølet.

      Da forskere udspurgte 3.000 personer i alderen 24-96 år om deres kontakter med familie og venner, var resultatet klart: Mennesker med stor social kontaktflade klarer sig bedre i tests for hukommelse og intelligens.

 

Chokolade

Julen er sammen med påsken den mest fristende årstid for chokolade-elskere. Du skal bare vælge den mørke chokolade, for den mindsker faren for højt blodtryk og blodpropper, da den indeholder vigtige flavonoid-stoffer.

      Desuden feder chokolade ikke så meget, som mange tror, da dens fedtstoffer mætter og ikke optages så godt i kroppen. Men husk: Det gælder altså kun mørk chokolade med højt indhold af kakao (mindst 70%). Lys flødechokolade har ingen sundhedsfordele, tværtimod.

 

Frugter

Mange slags frugt og grønt hører julen til, bl.a. appelsiner, klementiner, abrikoser, figner, dadler og pigeonæbler samt nødder og mandler. De tæller selvfølgelig med i det vigtige kostråd om at spise 600 gram frugt og grønt hver dag.

 

Kanel

Når mennesker med type-2 sukkersyge spiser kanel, falder både blodtryk, blodsukker og blodets fedtindhold ganske pænt. Det er heldigt, for risengrødens mælkefedt trækker desværre i den modsatte retning.

      Men spis ikke kanel-kosttilskud hver dag, for der er en vis risiko for leverpåvirkning, mener nogle forskere.

 

Nødder

Valnødder og hasselnødder er fyldte med fedtsyren alfa-linolensyre, som din krop omdanner til fiskeolier, der styrker både hjerte, kredsløb, led og hjerne.

      Paranødder indeholder meget af mineralet selen, der formentlig sænker faren for prostatakræft og brystkræft. Måske beskytter nødder også kvinder mod tyktarmskræft.

 

Marcipan

Også mandler indeholder sunde fedtsyrer, der omdannes til fiskeolier i kroppen. For at være sikker på at få den rene vare uden abrikoskerner, skal du vælge en "ren rå marcipan".

 

Tranebær

Friske tranebær, tranebærjuice, soltørrede søde tranebær og tranebærsauce er ikke blot lækre, men også sunde. Tranebær er fx gode mod urinvejsinfektioner.

      Det smukke dybrøde bær øger mængden af det gode HDL-kolesterol i blodet og kan da modvirke blodpropper.

 

Rødvin

Rødvin er et godt eksempel på, at nydelse og sundhed kan forenes. Betragt de helbredsfremmende effekter af god vin og gløgg som en sund bivirkning. Som de fleste har hørt, kan et par glas rødvin om dagen være med til at sænke risikoen for bl.a. blodpropper og demens.

      Selv om det er svært at dokumentere med absolut videnskabelig sikkerhed, er det absolut et råd, som jeg kan anbefale...og selv følger.

 

Hjernegymnastik

Kan du tage spillet som en leg uden at blive hidsig eller aggressiv, er det godt for hjernen at sidde omkring julebordet med trivial pursuit eller andre slags hjernegymnastik.

      At holde hjernen i gang er en af de bedste måder at undgå demens og hermed bevare hukommelsen længere.

 

Julemesse

Masser af mennesker sætter benene i kirken i hvert fald denne ene gang om året. Ifølge nogle forskere er religiøse mennesker mindre syge, samt klarer sig bedre fysisk og psykisk, såfremt de alligevel bukker under.

      Formentlig er forklaringen ret jordisk, nemlig at religionen gør personen mere afstresset og afspændt, og at nogle også generelt lever en rimelig asketisk livsførelse.

 

Et godt grin

Keder du dig under TV-midnatsmessen fra Rom? Så se en sjov gammel spillefilm i stedet. Da en gruppe mænd grinede sig gennem en morsom film, faldt blodets indhold af stresshormoner med 40 %. I stedet laver kroppen endorfiner og andre behageligheds-hormoner.

 

Gå dig juleglad – og slank

Noget af det vigtigste: Husk at få rørt dig hver dag, for det kan næsten ikke undgås, at din hånd ryger for mange gange i konfektskålen. Du skal danse 13 timer omkring juletræet for at forbrænde kalorierne fra en typisk dansk julemiddag.

      Når du kommer udenfor, er solens fuldspektrede lys med til at sætte humøret i vejret, så vintertrætheden forsvinder. Samtidig holdes maven i gang.

 

Når det går galt

Julen er dog ikke lutter julekage, men kan indebære visse risici. Bl.a. følgende er beskrevet i den videnskabelige litteratur:

 

- Traumet når barnet opdager, at forældrene har løjet om julemandens eksistens.

- Bedrøvelsen hos forældrene, når barnet ikke mere tror, at den forklædte far er den rigtige julemand.

- Sorgen over aldrig at få julekort.

- Skader på fingeren, da en kvinde lagde postkortet i postkassen, og lågen smækkede ned og klippede en finger.

- Skader på øjets hornhinde under juletræets pyntning.

- Læsion af nerven til mellemgulvet, da juletræet skulle fældes med en håndsav.

- Julestress øger risikoen for at føde for tidligt med 15%.

- Juletræs-allergi er en velkendt tilstand.

- Dødsfald pga. overbelastet hjerte kan indtræde under store julemåltider.

- Ekstra mange flere tilfælde af kønssygdomme og selvmord.

- Kvælning pga. julelys i luftvejene.

- Samt endelig de mennesker, der kommer ganske slemt til skade, når de i julemandskostume prøver at komme ned gennem skorstenen...

 

Glædelig jul

  

 

Forsiden

Alt materiale på www.jerk.dk er beskyttet af lov om OPHAVSRET

Copyright © 2009

Jerk W. Langer

All Rights Reserved

Ses bedst med Internet Explorer på PC

Oplysningerne på www.jerk.dk er kun beregnet til information. Materialet kan på ingen måde tages som erstatning for kompetent lægefaglig rådgivning eller behandling. Indholdet på www.jerk.dk kan og skal ikke anvendes til at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

The documents contained on www.jerk.dk are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. It cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.