Jerk W. Langer

Foredrag

Bøger

Spørg mig

Hvem er jeg

Kontakt

Forside

Fakta om

ANTIOXIDANTER

Sammenfatning

- Tilskud af antioxidanter har i de hidtidige kliniske afprøvninger ikke indfriet forventningerne om at kunne forebygge kræft og hjerte-karsygdomme.

- Mineralet selen kan måske øge forsvaret mod kræft i bl.a. prostata.

- Antioxidanttilskud (vitamin E, vitamin C, beta-caroten, zink, kobber) kan ifølge en afprøvning forsinke udviklingen af øjensygdommen makuladegeneration (AMD).

- Beta-caroten (ca. 25 mg) synes at medvirke til at udvikle lungekræft hos rygere.

- Høje doser vitamin E (over 270 mg) synes at øge risikoen for hjerneblødning.

- En samlet analyse af kliniske afprøvninger foretaget på 230.000 mennesker konkluderer, at høje doser vitamin E, vitamin A og beta-caroten indebærer en vis overdødelighed.

Min egen anbefaling

- Jeg fraråder, at man selv begynder at tage antioxidanter i de høje doser, som somme tider anbefales. Antioxidanter har nemlig ikke indfriet forventningerne om at forebygge sygdomme, men kan være forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger.

- Bemærk: En almindelig vitamin/mineral-tablet indeholder slet ikke disse høje doser og er en udmærket ting at supplere med.

- Ved begyndende makuladegeneration (AMD) i øjets nethinde kan man tage antioxidanter i samråd med øjenlægen.

- En mand med prostatakræft i familien kan overveje et dagligt tilskud af 100 mikrogram selen evt. kombineret med 100 mg vitamin E.

FAKTA OM ANTIOXIDANTER

Ilt kan være farlig

Ilt er afgørende for vores overlevelse, og blot få minutters iltmangel er dødelig, fordi ilt kræves i cellernes energistofskifte. Når næringsstofferne forbrændes, frigives elektroner og brint-ioner, som sammen med ilt danner vand. Samtidig produceres energi til at drive de biokemiske og fysiologiske processer i vores krop.

      For 3-4 milliarder år siden kunne de tidligste livsformer på Jorden ikke tåle den ilt, der hobede sig op i den spirende atmosfære som et affaldsstof fra fotosyntesen i de primitive planteorganismer i havet. Også i dag tåler mange såkaldte anaerobe bakterier ikke ilt, men kan kun overleve i iltfrie omgivelser.

      At ilt også kan være skadeligt skyldes, at det er et meget reaktivt stof. Det kan danne kemiske stoffer af typen frie radikaler. De kan ilte andre molekyler og hermed beskadige celler og væv. Denne iltning kaldes oxidation.

      Antioxidanter er stoffer, som kan neutralisere frie radikaler og hermed modvirke skader på celler og væv. Og måske også forebygge sygdomme.

Antioxidant-forsvaret

Forsvaret mod skadevirkninger fra frie radikaler kaldes antioxidanter. De gør det muligt for organismen at bruge ilt til at danne energi i stofskiftet, og samtidig beskytte sig mod iltens skadevirkninger.

      Frie radikaler og antioxidanter har stor interesse i forskningen. Frie radikaler er med til at udvikle hyppige sygdomme og skavanker som bl.a. hjerte-karsygdomme, kræft, kronisk ledegigt, alderssvækkelse og grå stær. Frie radikaler er ikke årsag til disse sygdomme, men bidrager til de vævsskader, som udløser symptomerne.

      Kan antioxidanter omvendt beskytte mod og/eller behandle disse kroniske sygdomme? Det vides endnu ikke med sikkerhed.

      Mens vi kender meget til antioxidanternes kemiske effekter i reagensglas, en del til deres biologiske virkninger hos forsøgsdyr, så ved vi ikke ret meget sikkert om, hvilke kliniske effekter antioxidanter har hos mennesker.

Hvad er frie radikaler ?

Frie radikaler er atomer eller molekyler, der indeholder én eller flere uparrede (”ensomme”) elektroner. Elektroner er de små partikler, som kredser i baner omkring atomkernen.

      Normalt samler elektronerne sig to og to i et par. Men et frit radikal har en elektron, der står alene. Så bliver det frie radikal ustabilt og forsøger at ”stjæle” sig til en elektron. Dette elektron-tyveri kaldes iltning eller oxidation.

      Frie radikaler eksisterer blot brøkdele af et sekund, men kan alligevel nå at beskadige fedtsyrer (cellens membraner, kolesterol-partikler), proteiner (enzymer, hormoner, signalstoffer, cellens skelet, bindevævsfibre etc.) og DNA (den genetiske arvemasse).

Sådan virker antioxidanter

Antioxidanter kan populært udtrykt sammenlignes med en pulverslukker, som ”slukker” de frie radikaler, før de beskadiger celler og væv. Kroppens antioxidantforsvar omfatter i hovedtræk:

- Vitaminer og andre stoffer med antioxidantvirkning, som vi får gennem kosten.

- Antioxidant-enzymer, som kroppen selv laver.

- Andre stoffer med antioxidantvirkning, der dannes i stofskiftet.

Velkendte antioxidanter i kosten er vitamin C og vitamin E. At være antioxidant er den vigtigste biologiske funktion af vitamin E hos mennesket. Vitamin C har også helt andre virkninger.

      Beta-caroten nævnes ofte som en vigtig antioxidant i kosten, men opfylder ifølge de amerikanske næringsstofanbefalinger ikke betingelserne for at være antioxidant hos mennesket.

      Flere mineraler indgår i såkaldte antioxidant-enzymer. Eksempelvis findes selen i enzymet glutation-peroxidase, mens zink, kobber og mangan indgår i enzymet superoxid-dismutase. Begge enzymer nedbryder frie radikaler.

      Foruden vitaminer og mineraler indeholder kosten mange andre kemiske stoffer, der formentlig er antioxidanter. De kaldes for fytokemikalier (se nedenfor), polyfenoler eller flavonoider. Deres betydning for mennesker kender vi stadig ikke ret meget til, men formentlig er de med til at give grøntsager, frugter, kornprodukter, te og vin helbredsmæssige fordele.

      Stofskiftet laver kemiske stoffer, der fungerer som antioxidanter. Ofte drejer det sig om affaldsstoffer i stofskiftet, som kroppen meget smart udnytter som antioxidanter på falderebet, inden de bliver udskilt fra kroppen.

      Eksempler herpå er bilirubin (nedbrudt hæmoglobin), urinstof (affaldsstof fra proteinstofskiftet) og urinsyre (nedbrydningsstof fra DNA). Blodet indeholder også transportproteiner, som forhindrer mængden af frit jern i blodet i at blive for høj. Frit jern kan ellers danne frie radikaler.

Hvad er oxidativt stress ?

Kroppen holder under normale forhold en naturlig balance mellem frie radikaler og antioxidanter, for frie radikaler har også gunstige virkninger i stofskiftet (se nedenfor).

      Men balancen kan forrykkes, fordi der dannes for mange frie radikaler, eller fordi antioxidantforsvaret bliver for svagt. Da udsættes organismen for oxidativt stress, som kan medvirke til at forårsage sygdomme.

      Det kan ske, når kroppen udsættes for belastninger som tobaksrøg, luftforurening, kraftig solbestråling, radioaktivitet, lægemidler, hård fysisk aktivitet, iltmangel og betændelse.

      Antioxidantforsvaret svækkes, såfremt personen har dårlige kostvaner, eller der tæres mere end sædvanligt på kroppens antioxidanterne, som det sker hos tobaksrygere.

Frie radikaler og sygdomme

Frie radikaler og oxidativt stress sættes i forbindelse med en lang række sygdomme, herunder de store livsstilssygdomme, bl.a.:

- Hjerte-karsygdomme, dvs. åreforkalkning og blodpropper.

- Kræft, bl.a. i lunge, bryst, spiserør, mavesæk og tyktarm.

- Grå stær, dvs. uklarheder i øjets linse.

- Kronisk ledegigt, også betegnet rheumatoid arthritis.

- Aldersrelateret makuladegeneration (”forkalkning i nethinden”), der ødelægger det skarpe syn.

- Sukkersyge-komplikationer i nerver, blodkar, øjne og nyrer.

- Alzheimers sygdom, som er den almindeligste årsag til demens.

Frie radikaler er ikke selve årsagen til disse sygdomme. Men en mekanisme, hvorigennem skadelige påvirkninger, fx tobaksrygning, kan beskadige celler og væv.

      Hjerte-karsygdomme: I blodet cirkulerer kolesterol i transportlegemer ved navn lipoproteiner. Et af disse er det ”skadelige kolesterol” LDL, der markant øger risikoen for åreforkalkning, især hvis det bliver iltet af frie radikaler.

      Iltet LDL opfanges af immunceller i blodkarrets væg og danner de kolesterolmasser, som bliver til åreforkalkning. Antioxidanter som vitamin E kan måske beskytte LDL mod iltning.

      Kræft: Frie radikaler kan angribe cellens genetiske materiale DNA og føre til mutationer i den genetiske kode. Cellen har forsvarsmekanismer, der reparerer skaden eller i værste fald får cellen til at ”begå selvmord”. Men gentagne mutationer kan omdanne cellen til en kræftcelle. Mineralet selen, der indgår i et antioxidant-enzym, synes at kunne forebygge nogle typer kræft.

      Aldring: Frie radikaler medvirker i selve aldringsprocessen. Fx rynker i huden, når solens UV-stråler danner frie radikaler, der beskadiger læderhudens kollagen-proteiner og elastin-proteiner. Formentlig kan frie radikaler på tilsvarende vis skade celler og væv i andre dele af kroppen, hvilket da forklarer en række af de fysiske tegn på aldring.

Befolknings-studier af antioxidanter

Befolkningsstudier går ud på gennem en årrække at følge et større antal mennesker.

      Sådanne studier finder generelt, at mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter i kosten statistisk set er forbundet med en lavere risiko for bl.a. kræft og blodpropper. Disse kostvaner tilfører mange antioxidanter, bl.a. vitamin C og vitamin E. Omvendt er kost med kun få antioxidanter statistisk set forbundet med en højere risiko for mange sygdomme.

      Det samme ses i studier, hvor blodets indhold af antioxidanter ved undersøgelsens start måles hos et stort antal mennesker. Mange år senere er de mennesker, som havde flest antioxidanter i blodet år forinden, sædvanligvis ikke ramt af så mange tilfælde af kræft og blodpropper.

      Men befolkningsstudier kan ikke med sikkerhed dokumentere, at selve antioxidanterne forebygger sygdomme. Eksempelvis lever mennesker, som selv vælger at indtage mange antioxidanter gennem kosten og/eller tilskud, også på mange andre måder sundere end befolkningen generelt. De spiser sundere, motionerer mere, ryger og drikker mindre, undgår passiv rygning, går oftere til læge, tager trappen i stedet for elevatoren, drikker rødvin i stedet for spiritus osv.

      Desuden vil mennesker, der spiser meget grøn kost, omvendt ikke spise så meget dyrisk og fed mad. Også fraværet af den fede dyriske mad forebygger sygdomme.

Kliniske studier af antioxidant-tilskud

Ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel kan antioxidanters potentielle virkninger kun dokumenteres med sikkerhed i kliniske afprøvninger.

      Forsøgsdeltagerne opdeles på tilfældig vis (randomiseres) i to grupper, der enten får antioxidant-tabletter eller placebo-tabletter (kontrolpræparat uden aktivt stof). Hverken forsøgsdeltagere eller forskere ved, hvem der får hvad, før koden brydes mange år senere, når resultatet skal gøres op.

      De seneste år er der kommet en række resultater fra meget store kliniske afprøvninger. Nogle studier finder, at antioxidant-tilskud kan nedsætte faren for bl.a. kræft, mens andre ikke kan bekræfte dette. En større afprøvning påviste, at antioxidanter forsinker udviklingen af makuladegeneration (forkalkning i nethinden), der er den almindeligste årsag til blindhed hos ældre.

      De fleste studier finder ikke nogen effekt på bl.a. blodpropper. Rimelig lovende virker kliniske afprøvninger af mineralet selen, som måske kan mindske hyppigheden af bl.a. kræft i prostata.

      Sammenfattende er billedet meget uklart. Antioxidant-tilskud har generelt slet ikke indfriet forventningerne om at kunne forebygge de store folkesygdomme.

      Antioxidant-tilskud, især vitamin E i høje doser, mistænkes for at rumme risiko for alvorlige bivirkninger som hjerneblødning. Beta-caroten øger risikoen for lungekræft hos storrygere.

      En samlet analyse af kliniske afprøvninger foretaget på 230.000 mennesker konkluderer, at høje doser vitamin E, vitamin A og beta-caroten indebærer en vis overdødelighed.

Hvad er fytokemikalier ?

Kost med mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter samt også planteprodukter som te og rødvin nedsætter ret markant risikoen for bl.a. hjerte-karsygdomme og kræft.

      Men de hidtidige kliniske afprøvninger af antioxidant-tilskud som vitamin E og beta-caroten viser, som omtalt ovenfor, at disse næringsstoffer langt fra kan forklare plantekostens helbredsfremmende egenskaber. Noget andet spiller ind.

      I søgelyset er bl.a. fytokemikalier, der er en stor gruppe kemiske stoffer i planter (græsk: phyton = plante). De har ingen større betydning for vores ernæring, men udforskes intensivt for mulige medicinske virkninger, bl.a. som antioxidanter.

      De mange hundrede fytokemikalier i plantekosten går under navne som glykosinolater, indoler, isotiocyanater, flavonoider, polyfenoler, plante-steroler, allylsulfider og limonener.

      I planterne er deres biologiske funktioner bl.a. at beskytte mod solens ultraviolette stråling og mod angreb fra skadedyr, svampe og bakterier.

Frie radikaler har nyttige egenskaber

Frie radikaler er ikke kun skadelige, men har også vigtige fysiologiske virkninger i organismen. De skal opfattes som et tveægget sværd med både positive og negative sider.

      Frie radikaler er vigtige for immunsystemet. Hvide blodlegemer danner frie radikaler af typen hypoklorit (dvs. rengøringsmidlet klorin), der angriber bakterier under en infektion.

      Frie radikaler indgår i mange normale kemiske reaktioner i stofskiftet, bl.a. dannelse af prostaglandiner, leukotriener og beslægtede stoffer. Disse hormonlignende stoffer er vigtige for bl.a. betændelse, blodkarrenes diameter, livmoderens sammentrækning, temperaturregulation og mange andre funktioner.

      Når sædcellen ved befrugtningen trænger ind i ægcellen, sker det ved hjælp af frie radikaler.

      Stråleterapi til behandling af kræftsvulster virker ved at spalte vand i kræftcellerne til frie radikaler, som angriber og ødelægger kræftcellernes DNA, så de går til grunde.

      Sådanne eksempler på frie radikalers gunstige egenskaber kan indebære en risiko for, at høje doser antioxidanter som tilskud har negative virkninger, fordi de påvirker kroppens normale fysiologiske funktioner.

Har jeg brug for ekstra antioxidanter ?

Nogle mennesker kan få i underkanten af den optimale mængde antioxidanter gennem kosten, fordi de spiser ensformigt og sparsomt, eller fordi deres behov er forhøjet. I sådanne situationer bør man være opmærksom på, om kosten tilfører nok antioxidanter og andre vitaminer og mineraler, bl.a.:

- Sparsomme spisevaner (ældre, slankekur)

- Dårlige kostvaner

- Tobaksrygning

- Kroniske sygdomme

- Behandling med medicin

- Miljøbelastning, forurening

- Radioaktivitet

- Graviditet, amning

- Børn og unge i voksealderen

- Hård idræt, fysisk arbejde

- Solbestråling

- Stort alkoholforbrug

Disse situationer berettiger til at tage en daglig vitamin/mineral-tablet. Men efter min opfattelse er det ikke nødvendigt at tage de meget højere doser, som findes i antioxidant-præparater. 

Hvor mange antioxidanter skal jeg have ?

Vi kender ikke den optimale sammensætning af kostens antioxidanter og ved derfor ikke, hvilke antioxidanter der som tilskud måske kan have sundhedsfremmende egenskaber. Derfor er det ikke muligt at give anbefalinger for, hvor høje doser af de enkelte antioxidanter skal være. Det må afvente yderligere forskning.

      Generelt: Antioxidanter virker ikke dobbelt så godt, fordi man tager dobbelt så høj dosis. Der kan være bivirkninger forbundet med høje doser, ifølge de kliniske afprøvninger.

      Antioxidanter har forskellige virkningsmekanismer og virkningssteder, så det er næppe fordelagtigt kun at indtage en enkelt eller nogle få antioxidanter i høj dosering. Bedre er det at få en bredere vifte af antioxidanter i moderat dosis og i den rette balance stofferne imellem. Det sker bedst ved at spise en varieret plantekost.

      Antioxidant-tilskud kan ikke kompensere for de uheldige virkninger af dårlige kostvaner, tobaksrygning, alkohol, stress osv. Høje doser antioxidanter bør ikke dulme en dårlig samvittighed over en usund levevis.

Har antioxidanter bivirkninger ?

Kliniske studier tyder på, at beta-caroten (ca. 25 mg) kan medvirke til at udvikle lungekræft hos rygere. Derfor frarådes beta-caroten som tilskud til storrygere.

      Høje doser vitamin E (over 270 mg) synes at øge risikoen for hjerneblødning.

      Måske kan høje doser af en enkelt antioxidant forskyde den indbyrdes balance mellem aktørerne i kroppens antioxidantforsvar.

      En samlet analyse af kliniske afprøvninger foretaget på 230.000 mennesker konkluderer, at høje doser vitamin E, vitamin A og beta-caroten indebærer en vis overdødelighed.

Sammenfatning

- Tilskud af antioxidanter har i de hidtidige kliniske afprøvninger ikke indfriet forventningerne om at kunneforebygge kræft og hjerte-karsygdomme.

- Mineralet selen kan måske øge forsvaret mod kræft i bl.a. prostata.

- Antioxidanttilskud (vitamin E, vitamin C, beta-caroten, zink, kobber) kan ifølge en afprøvning forsinke udviklingen af øjensygdommen makuladegeneration (AMD).

- Beta-caroten (ca. 25 mg) synes at medvirke til at udvikle lungekræft hos rygere.

- Høje doser vitamin E (over 270 mg) synes at øge risikoen for hjerneblødning.

- En samlet analyse af kliniske afprøvninger foretaget på 230.000 mennesker konkluderer, at høje doser vitamin E, vitamin A og beta-caroten indebærer en vis overdødelighed.

Forsiden